Annonce
Varde

2. pinsedag er blevet en stor dag i Mariehaven

Et lille udpluk af medvirkende fra Varde Sommerspil deltog i Sommersang i Mariehaven på grundlovsdag med optræden og sange fra musicalen Midt om natten. Pressefoto: Tatjana Johnsson

2. pinsedag er blevet den helt store Sommersang i Mariehaven-dag, og dagen er udsolgt måneder i forvejen. Resten af sæsonen ser lovende ud, siger Helge Engelbrecht, der er manden bag Mariehaven.

Ansager: Der var gudstjeneste, grundlovstale fra kulturministeren og sange fra Brødrene Olsen, da der mandag var Sommersang i Mariehaven i Ansager. 2. pinsedag i Mariehaven er blevet en dag, der er udsolgt måneder i forvejen.

- Der er flere og flere, der kommer til os og siger, at det er blevet en tradition, siger Helge Engelbrecht, der er hovedmanden bag Mariehaven.

Denne mandag kom også to busser med cirka 100 mand fra Lolland, så arrangementet trækker fra både nær og fjern.

Der har været en enkelt sæson, hvor Sommersang i Mariehaven var udsolgt alle gange. Det sker ikke i år, men der er omkring 1000 eller mere til alle koncertdage, og også koncertdagen i august er tæt på at være udsolgt.

- Det bliver en rigtig god sæson, siger Helge Engelbrecht.

Annonce

Koncertdag for handicappede

Det næste arrangement i Mariehaven bliver Lille Marie Festival 21. juni klokken 12-17. Det er en koncertdag, der er tilrettelagt for handicappede, men hvor andre også er velkomne.

- Familiemedlemmer tager med, fordi det vil de opleve sammen med deres børn eller et andet familiemedlem, siger Helge Engelbrecht, der fortæller, at der også er enkelte uden handicappede familiemedlemmer, der køber billet til dagen.

Oprindeligt skulle Lille Marie Festival have været en todagesfestival, men det krævede for meget af de frivillige, så i stedet har Mariehaven satset på at lave én god dag.

Glad for samarbejde

Som de fleste andre år optager Helge Engelbrecht alle Sommersang i Mariehaven. Programmerne har tidligere været sendt på større tv-stationer som DR1 og TV 2 Charlie, men siden 2015 har det været DK4, der har vist programmer om Mariehaven og Helge Engelbrechts band, Neighbours.

Programmerne, der bliver optaget i år, vil blive vist fra foråret 2018.

- Vi er gået all in med den station, siger Helge Engelbrecht, der godt kan lide friheden på den lille tv-station.

- Der er højt til loftet, og vi bliver herrer i eget hus. Der kommer ingen redaktør og siger, at der er noget, han ikke kan lide.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce