Annonce
Sydjylland

20 år efter: Orkan gjorde statsskovene mere varierede

Lindet Skov efter orkanen i 1999. Foto: Free
Flere ege- og bøgetræer, skovmoser og lysninger. Et døgn i december 1999 forandrede de danske statsskove for altid.
Annonce

Den 3. december 1999 om aftenen strøg en ødelæggende orkan hen over landet.

Orkanen var den kraftigste nogensinde målt i Danmark, og træerne i mange danske skove væltede som tændstikker. I statens skove væltede der flere millioner nåletræer. Det gik især hårdt ud over skovene i Sydvestjylland, hvor store områder med nåletræer blev fældet helt af orkanen. I går var det 20 år siden, og skovene ser i dag meget anderledes ud. På landsplan er der kommet cirka 30 procent flere løvtræer i statsskovene siden 1999. Og ser man alene på ti af de skove i Sydvestjylland, der var blandt de hårdest ramte statsskove, er der kommet dobbelt så mange løvtræer.

- Orkanens ødelæggelser kom i første omgang som et stort chok, men det blev også en øjenåbner for måden at forvalte statsskovene på herhjemme. I stedet for at genplante store plantager med lige rækker af nåletræer, gjorde vi skovene mere varierede med flere løvtræer som eg og bøg. En varieret skov står bedre fast i storm, men er også sjovere at gå en tur i, og med tiden vil den få langt flere vilde dyr og planter tilknyttet, siger Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen.

Statsskovene før og nu

På landsplan er der kommet cirka 30 procent flere løvtræer i statens skove siden 1999. I 1999 var fordelingen 32 procent løvtræer og 68 procent nåletræer. I dag er fordelingen 42 procent løvtræer og 58 procent nåletræer. Skovene, som Naturstyrelsen forvalter, fylder tilsammen 110.000 hektar.

På landsplan er andelen af hjemmehørende træarter som eg, bøg og skovfyr øget med 26 procent siden 1999, så de udgør lige knap halvdelen af alle træer.

1999-stormen gik særligt hårdt ud over skovene Lindet Skov, Lovrup Skov, Stursbøl Hegn, Stensbæk Plantage, Bevtoft Plantage, Haraldsholm Skov, Hønning Plantage, Klaskeroj Skov, Renbæk Plantage samt Varming og Nørbæk Plantager. De ti skovområder i Sydvestjylland dækker tilsammen 2.800 hektar.

I 1999 bestod de 10 skovområder af 18 procent løvtræer og 82 procent nåletræer. I dag er skovene langt mere varierede med 37 procent løvtræer og 63 procent nåletræer.

Andelen af hjemmehørende træarter i de ti skovområder som eg, bøg og skovfyr udgjorde i 1999 22 procent, mens de i dag udgør 48 procent.

Annonce

Naturnær skovdrift

I de sydvestjyske skove førte orkanen i første omgang til et kæmpe oprydningsarbejde. Herefter fulgte et par år, hvor der blev plantet 4,4 millioner nye træer. I samtlige af statens skovområder er der plantet minimum tre forskellige træarter alt efter jordbund og klima på stedet, ligesom der er skabt mange flere vådområder og lysninger i skovene med græsende dyr.

En del af de knækkede træer er også blevet stående i skovene og er langsomt gået i forfald til glæde for en lang række svampe, insekter og fugle. Flere steder har man ladet områder springe i skov af sig selv.

- Stormfaldet banede vejen for en hurtig overgang til det, vi i dag kalder naturnær skovdrift. Nu arbejder vi målrettet med at få mere variation i skoven og lade naturen gøre en større del af arbejdet selv. At ændre på skoven kræver generelt stor tålmodighed, og det er ret unikt, at vi har opnået så store forandringer på så kort tid. Det var aldrig sket uden hjælp fra orkanen, siger Mads Jensen.

Lindet Skov december 2019. Foto: Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce