Annonce
Sydjylland

20 år efter: Orkan gjorde statsskovene mere varierede

Lindet Skov efter orkanen i 1999. Foto: Free
Flere ege- og bøgetræer, skovmoser og lysninger. Et døgn i december 1999 forandrede de danske statsskove for altid.

Den 3. december 1999 om aftenen strøg en ødelæggende orkan hen over landet.

Orkanen var den kraftigste nogensinde målt i Danmark, og træerne i mange danske skove væltede som tændstikker. I statens skove væltede der flere millioner nåletræer. Det gik især hårdt ud over skovene i Sydvestjylland, hvor store områder med nåletræer blev fældet helt af orkanen. I går var det 20 år siden, og skovene ser i dag meget anderledes ud. På landsplan er der kommet cirka 30 procent flere løvtræer i statsskovene siden 1999. Og ser man alene på ti af de skove i Sydvestjylland, der var blandt de hårdest ramte statsskove, er der kommet dobbelt så mange løvtræer.

- Orkanens ødelæggelser kom i første omgang som et stort chok, men det blev også en øjenåbner for måden at forvalte statsskovene på herhjemme. I stedet for at genplante store plantager med lige rækker af nåletræer, gjorde vi skovene mere varierede med flere løvtræer som eg og bøg. En varieret skov står bedre fast i storm, men er også sjovere at gå en tur i, og med tiden vil den få langt flere vilde dyr og planter tilknyttet, siger Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen.

Annonce

Statsskovene før og nu

På landsplan er der kommet cirka 30 procent flere løvtræer i statens skove siden 1999. I 1999 var fordelingen 32 procent løvtræer og 68 procent nåletræer. I dag er fordelingen 42 procent løvtræer og 58 procent nåletræer. Skovene, som Naturstyrelsen forvalter, fylder tilsammen 110.000 hektar.

På landsplan er andelen af hjemmehørende træarter som eg, bøg og skovfyr øget med 26 procent siden 1999, så de udgør lige knap halvdelen af alle træer.

1999-stormen gik særligt hårdt ud over skovene Lindet Skov, Lovrup Skov, Stursbøl Hegn, Stensbæk Plantage, Bevtoft Plantage, Haraldsholm Skov, Hønning Plantage, Klaskeroj Skov, Renbæk Plantage samt Varming og Nørbæk Plantager. De ti skovområder i Sydvestjylland dækker tilsammen 2.800 hektar.

I 1999 bestod de 10 skovområder af 18 procent løvtræer og 82 procent nåletræer. I dag er skovene langt mere varierede med 37 procent løvtræer og 63 procent nåletræer.

Andelen af hjemmehørende træarter i de ti skovområder som eg, bøg og skovfyr udgjorde i 1999 22 procent, mens de i dag udgør 48 procent.

Naturnær skovdrift

I de sydvestjyske skove førte orkanen i første omgang til et kæmpe oprydningsarbejde. Herefter fulgte et par år, hvor der blev plantet 4,4 millioner nye træer. I samtlige af statens skovområder er der plantet minimum tre forskellige træarter alt efter jordbund og klima på stedet, ligesom der er skabt mange flere vådområder og lysninger i skovene med græsende dyr.

En del af de knækkede træer er også blevet stående i skovene og er langsomt gået i forfald til glæde for en lang række svampe, insekter og fugle. Flere steder har man ladet områder springe i skov af sig selv.

- Stormfaldet banede vejen for en hurtig overgang til det, vi i dag kalder naturnær skovdrift. Nu arbejder vi målrettet med at få mere variation i skoven og lade naturen gøre en større del af arbejdet selv. At ændre på skoven kræver generelt stor tålmodighed, og det er ret unikt, at vi har opnået så store forandringer på så kort tid. Det var aldrig sket uden hjælp fra orkanen, siger Mads Jensen.

Lindet Skov december 2019. Foto: Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandvæsnet rykkede ud til busbrand

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];