Annonce
Regionalt

20-årig får tre års fængsel for at svindle ældre for stort millionbeløb

Retten i Esbjerg. Arkivfoto: Kim Thorsen
En 20-årig mand har fået tre års fængsel for at lokke adgangskoder ud af ældre. Han nåede at stjæle næsten fem millioner kroner.
Annonce

Bedrageri: En 20-årig mand fra Aarhus-området har tirsdag fået tre års fængsel for at lokke adgangskoder til netbank og NemId ud af langt over 100 ældre borgere fra hele landet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Oplysningerne blev brugt til at hæve penge fra borgernes konti. Han nåede at stjæle 2,3 millioner kroner, mens bankernes sikkerhedssystemer bremsede yderligere 2,3 millioner kroner, før han kunne nå at bringe pengene i sikkerhed.

Den unge mand blev samtidig dømt til at betale i alt 2,1 mio. kr. i erstatning til bankerne. Derudover konfiskerede retten i alt 2,3 mio. kr. hos tiltalte.

-Vi fik de første anmeldelser om, at en Mads Søborg fra Nordea eller Nets ringede til især ældre kvinder helt tilbage i oktober sidste år. I januar lykkedes det at forbinde de mange anmeldelser, så vi fik en præcis ide om, hvor vi skulle finde denne Mads Søborg. Med god hjælp fra Østjyllands Politi kunne vi i februar foretage anholdelse af den 20-årige i Aarhus, fortæller specialanklager Henning Fuglsang Sørensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.


-Vi fik de første anmeldelser om, at en Mads Søborg fra Nordea eller Nets ringede til især ældre kvinder helt tilbage i oktober sidste år. I januar lykkedes det at forbinde de mange anmeldelser, så vi fik en præcis ide om, hvor vi skulle finde denne Mads Søborg. Med god hjælp fra Østjyllands Politi kunne vi i februar foretage anholdelse af den 20-årige i Aarhus.

Henning Fuglsang Sørensen, specialanklager Syd- og Sønderjyllands Politi


Annonce

Arbejdede ikke alene

Den 20-årige har været anholdt siden 25. februar, og han har ikke arbejdet alene, fortæller specialanklageren.

-Når man skal bringe så mange penge i sikkerhed så hurtigt, så er det nødvendigt at have et omfattende netværk bag sig. Vi har haft behov for at kunne efterforske mod det netværk i fred og ro, så det er yderst tilfredsstillende at vi nu kan fortælle, at der kan sættes et foreløbigt punktum i sagen med dagens dom, siger Henning Fuglsang Sørensen.

Sagen begyndte i Syd- og Sønderjyllands politikreds, og derfor blev han dømt ved Retten i Esbjerg. Efterforskningen viste, at han havde ringet til folk i hele landet, men da han tilstod ved retsmødet tirsdag, var der ingen grund til at køre retssagen i Aarhus, fortæller Henning Fuglsang Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce