Annonce
Esbjerg

20 centimeter lang granat fundet af skattejæger

Den granatlignende genstand blev mandag aften fundet ved Umanakparken i Gjesing nord for Esbjerg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Gjesing: En skattejæger undersøgte jorden ved Umanakparken i Gjesing nord for Esbjerg mandag aften. Til det brugte vedkommende en metaldetektor.

Den gav udslag, og skattejægeren fik gravet en 20 centimeter lang granatlignende genstand op, hvorfor politiet blev tilkaldt. Da var klokken knap 20.

- Genstanden blev fundet i en træbevoksning op mod jernbanen, sagde vagtchef Henrik Sønderskov mandag aften.

Annonce

Området blev hurtigt afspærret, og Hærens Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) blev tilkaldt.

Tirsdag morgen fortæller vagtchefen, at granaten blev samlet op af EOD, der tog den med sig. Der har ingen fare været for personer i området.

Vagtchefen siger, at han ikke ved noget mere specifikt om granaten - ej heller om den var "skarp".

Afspærringen ved Umanakparken er ophævet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce