Annonce
Tarm

20 familier i Vester Herborg på pinebænken: Tirsdag kommer afgørelsen

I maj sidste år inviterede de berørte Herborg-borgere politikere fra energiudvalget til møde om deres bekymringer. Arkivfoto
Energinet kommer tirsdag med et konkret forslag til linjeføringen for Vestkystforbindelsen, der skal gå gennem Vester Herborg. Der skal rejses 500 elmaster på en 170 kilometer lang strækning.

Vester Herborg: Gennem halvandet år har 20 familier i Vester Herborg levet i bekymring for deres ejendom og fremtidige økonomi.

I morgen tirsdag får familierne så vished.

Da offentliggør Energinet linjeføringen for Vestkystforbindelsen, som på sin vej fra Idomlund ved Holstebro og ned til grænsen vil skære sig igennem Vester Herborg.

Der skal rejses 500 elmaster med cirka 335 meters mellemrum på den 172 kilometer lange strækning. Elmasterne bliver 35 meter høje og 35 meter brede - herpå skal der hænge et system med 400 kilovoltledninger, som kan transportere blandt andet strøm fra de kommende vindmølleparker i Vesterhavet.

I marts 2018 skrev Dagbladet for første gang om Energinets plan, og siden har Vester Herborg råbt politikere og embedsmænd op og advaret om, at herlighedsværdier som et stille liv med uforstyrret vue over landskabet vil gå tabt, når masterne rejses.

Energinet har meldt ud, at ledningen vil blive placeret inden for et ét kilometer bredt projektområde, dækkende Vester Herborg, men hvor snittet nøjagtigt lægges, afsløres først tirsdag.

Senest har de 20 familier inden for projektområdet fået brev fra Energinet, der afslører, om familien ligger inden for 280 meter-grænsen - eller uden for.

Inden for 280 meter-grænsen skal Energinet betale erstatning. Ligger ejendommen mindre end 80 meter fra ledningen, tilbyder Energinet at købe ejendommen til markedspris. Ligger ejendommen længere væk end 280 meter fra ledningen, er ejeren ikke berettiget til erstatning.

- Vi undrer os over, at Energinet sender disse breve ud en uge inden offentliggørelsen af linjeføringen. De breve giver en masse spekulationer rundt om i de små hjem. Når Energinet alligevel kender linjeføringen, kunne de jo lige så godt offentliggøre den med det samme, siger Bent K. Søndergaard, der sammen med Niels Henrik Vad er talsperson for Vester Herborg.

Og spekulationer har der været rigeligt af det seneste halvandet år.

- Vi har nogle familier, som de har ramt hårdt. De har følt, at de hverken kunne gøre det ene eller det andet. De er ramt på psyken. De ved ikke, om de er købt eller solgt. Vi har mange naboer, som har haft udbygningsplaner, nogle vil vælte det gamle og bygge noget nyt, men det hele har jo stået stille. Jeg selv er heldig at bo i udkanten af projektområdet. Jeg ved, at jeg får ødelagt min udsigt. Andre ved ikke, om de har et sted at bo om nogle år, siger Bent K. Søndergaard. Han mener, at nogle vil se det som held i uheld, hvis de kommer under 80 meter-grænsen, for så kan de sælge deres hus til Energinet.

- De, der bor mere end 80 meter væk, kan få op til 50 procent af stuehusets værdi, og det kan man ikke bruge til noget. Så er man jo fanget, siger Bent K. Søndergaard.

Ifølge JydskeVestkysten vil Energinet holde dialogmøder mellem 18. og 24 september, hvor berørte lodsejere langs linjen kan komme give med tilbagemeldinger og ønsker til placeringen, der kan føre til justeringer, inden forslaget sendes til videre behandling. Senere følger så anden offentlighedsfase med mulighed for at afgive høringssvar og offentlige møder.

Ifølge Energinet bliver anslået 700 lodsejere berørt af den nye elforbindelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce