Annonce
Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Chefpolitiinspektør i Københavns Politi Jørgen Bergen Skov og chefpolitiinspektør og operativ chef i PET Flemming Drejer, Københavns Politi holder doorstep om omfattende politiaktioner flere steder i landet på Politigården i København onsdag den 11. december 2019. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix).
De anholdte mistænkes for at skaffe remedier til sprængstoffer og forsøg på at skaffe skydevåben.

Ved en aktion onsdag er omkring 20 personer over det meste af landet blevet anholdt for skaffe remedier til at fremstille sprængstoffer og for forsøg på at skaffe skydevåben.

- Flere af dem sigtes for terror efter straffelovens paragraf 114 stk. 1, oplyser chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov på et pressemøde onsdag eftermiddag.

- Vi har fået fat i alle dem, vi ledte efter. Der er altså ikke nogen på fri fod, siger chefpolitiinspektøren.

Ved aktionen har politiet over det meste af landet desuden ransaget omkring 20 adresser.

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at et terrorangreb med et "militant, islamistisk motiv" var ved at blive forberedt.

Det er uvist, hvor mange af de omkring 20 anholdte, der sigtes for terror, og hvad andre af de anholdte nøjagtigt sigtes for.

Politiet har heller ikke oplyst, om de anholdte menes at have haft konkrete planer om et terrorangreb mod et bestemt mål, eller om de mere bredt skulle have planer om at gennemføre et terrorangreb.

Det er heller ikke blevet givet nogle informationer om de anholdte. Derfor vides det eksempelvis ikke, hvilken nationalitet eller hvor gamle de er.

Syv af landets 12 politikredse var involveret i onsdagens aktion. Ud over København drejer det sig om Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Fyn, Midt- og Vestjylland, Østjylland og Nordjylland.

Derudover har Politiets Efterretningstjeneste (PET) også været involveret i aktionen onsdag.

Operativ chef i PET Flemming Drejer fortæller, at den nye terrorsag ikke ændrer på terrortruslen i Danmark. Den betragtes fortsat som alvorlig.

På et kort pressemøde tilføjer han:

- Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt.

Flere af de anholdte vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagerne vil begære, at dørene bliver lukket.

/ritzau/

FAKTA: Anholdte sigtes efter terrorparagraf  

Omkring 20 personer er onsdag blevet anholdt for skaffe remedier til at fremstille sprængstoffer og forsøg på at skaffe skydevåben.

Flere af de anholdte vil ifølge politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) blive fremstillet og sigtet efter den såkaldte terrorparagraf.

  • Terrorparagraffen, straffelovens paragraf 114, fastslår, at handlinger såsom drab, drabsforsøg, vold, alvorlig brandstiftelse og frihedsberøvelse skal regnes som terrorisme, blandt andet hvis det er hensigten at skræmme en befolkning i alvorlig grad.
  • Man kan også straffes, hvis man "uretmæssigt tvinger danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende, politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer."
  • Strafferammen er helt op til livstid.
  • Derudover kan man via paragraf 114 b også anklages for terror, hvis man direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger, der er omfattet af terrorparagraffen.
  • Det kan straffes med fængsel i ti år.
  • Det er ikke oplyst, hvad de enkelte anholdte bliver sigtet for. Blot at "flere af dem" vil blive sigtet for paragraf 114 stykke et.

Kilde: Straffeloven.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce