Annonce
Aabenraa

20 unge cykler sig til en frisk start

Fredag fik deltagerne udleveret deres cykler. Projektleder Thomas Sonne satte dem lidt ind i sagerne, inden de kørte på en lille træningstur. Foto: Timo Battefeld

Alle deltagerne i sidste år projekt Unge På Toppen er i dag i arbejde eller under uddannelse. Den succes skal der følges op på med efterfølgeren Unge på Toppen 2. I år er langdistanceturen til Alpe d'Huez skiftet ud med et udfordringsløb til Skagen.

Aabenraa: Når 20 unge kontanthjælpsmodtagere midt i juni når Skagen på deres mountainbikes, er det kulminationen på noget af en rejse.

Alle er de deltagere i det kommunale projekt Unge på Toppen 2, som skal give dem et ordentligt skud selvtillid, så de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet eller begynde på en uddannelse. Projektet er efterfølgeren til sidste års Unge på Toppen, hvor en gruppe cyklede til Alpe d'Huez i Frankrig.

- Grundkernen i projektet er den samme, nemlig kombinationen af kost og idræt, fysisk træning og virksomhedspraktik. Det er stort set en kopi fra sidste år, siger projektleder Thomas Sonne.

Men hvorfor også ændre noget, som fungerer, som han siger.

- Alle 19, der var med sidste år, er enten i arbejde eller under uddannelse i dag. Det gode ved projektet er, at det har en varig effekt. Det er altså ikke bare, når vi måler, at det virker, og bagefter falder det hele så til jorden. Det holder, siger Thomas Sonne.

Annonce

Unge På Toppen 2


  • 20 unge kontanthjælpsmodtagere bliver inddelt i hold på fem personer: 4 unge og en veteran fra Forsvaret, som skal fungere som holdleder.
  • En del af forløbet går ud på at træne til Adventure Race fra Aabenraa til Skagen langs den jyske vestkyst. De sætter af sted den 4. juni og triller ind i Skagen den 12. juni. Der vil de have løst en række opgaver og have kørt cirka 450 kilometer.
  • Målet er at gøre de unge bevidste om deres nuværende situation og udvikle et individuelt mål om at komme i arbejde.
  • Et sideløbende praktikforløb skal gøre dem i stand til at varetage et arbejde i en branche, hvor der er behov for arbejdskraft. Erhvervsuddannelserne har også et særligt fokus.
  • Den forventede effekt er, at 50 procent af de unge vil være selvforsørgende den 30. juni og 75 procent til nytår.
De 20 deltagere er i kategorien aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er kommunens term for unge, der har komplekse problemer i livet. Foto: Timo Battefeld

Fællesskab og respekt

Der er dog også nye elementer. Eksempelvis er den cirka 1.500 kilometer lange tur til de franske alper erstattet med et udfordringsløb til Skagen, hvor de unge vil blive placeret i hold og præsenteret for en række opgaver undervejs. I år er der nemlig et særligt fokus på fællesskab.

- De her unge er typisk nogle, der er gået i stå, er lidt ensomme og har svært ved at gennemføre det, de har sat sig for. De har oplevet mange nederlag, og derfor skal sammenholdet være med til at bære dem igennem strabadserne og til Skagen, siger Thomas Sonne.

Respekten for hinanden er også i højsædet.

- Vi har en række regler, der virker godt for sammenholdet - eksempelvis at vi møder til tiden og husker at hilse, når vi kommer og går. Det kan også overføres til hverdagslivet. De unge er jo begyndt i praktik, og her forventer arbejdsgiverne nogle af de samme ting fra dem. Så på den måde får vi taget hul på det, siger Thomas Sonne.

Det hele slutter ikke for de unge, når de ruller ind i Skagen midt i juni. I de efterfølgende måneder vil der blandt andet være coaching, løbende feedback, og der vil blive lavet en personlig plan for hver enkelt.

Fællesskab og sammenhold er nøgleelementer i årets forløb. Det skal bære deltagerne til Skagen og hjælpe dem til en tilværelse, hvor de er selvforsørgende. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce