Annonce
Haderslev

200 aktører og bodefolk er klar til Hertug Hans Festival

Knap 200 bodefolk og aktører er klar til at formidle tiden, deres håndværk og samtidig invitere markedsgæsterne til at prøve og smage. PR-foto
Der er fri entré til tre dage med gamle håndværk og historisk viden, når Hertug Hans Festival fra 31. maj til 2. juni.

Haderslev: Hertug Hans Festival lover, at der er noget for hele familien, når festivalen åbner fredag 31. maj kl. 10 i Haderslevs Dampark.

Frem til søndag eftermiddag 2. juni vil bodefolk og aktører fra ind- og udland sætte tiden godt 500 år tilbage til senmiddelalderen og den tidlige renæssance og give store og små et indblik i dagligliv og håndværk, som det så ud i Haderslev under Hertug Hans' regeringstid.

Knap 200 bodefolk og aktører har meldt deres ankomst til Haderslev.

- At være på marked er en del af DNA for vores bodefolk og aktører. De kommer frivilligt og besidder en stor viden om alt fra husflid til håndværk. Den viden vil de hellere end gerne dele med vores gæster, siger formanden for Hertug Hans Festival, Anette Prip, i en pressemeddelelse.

Annonce

Mere mad på programmet

Årets middelaldermarked byder på masser af mad. Ud over Hertug Hans Festivals store historiske taffel med underholdning lørdag aften kl. 19 samt festivalens egen bod med rustik middelaldermad vil der rundt på markedspladsen være mulighed for at købe alt fra pandekager og karameller til et måltid. I parken åbner kromutter Thess blandt andet for første gang middelalderkroen Den Sorte Ravn.

- Vi vil gerne tilbyde vores gæster mere mad, så det kommer til at dufte endnu mere af middelalder, og derfor har vi åbnet for, at vores aktører kan sælge mad- og drikkevarer, mod at de betaler tiende til festivalen, siger Anette Prip.

Der er som altid gratis adgang til markedet, der i år falder sammen med Kristi himmelfartsferien.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce