Annonce
Indland

200 efterladte telefoner er fundet på Roskilde Festival

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et hav af hittegods fra årets Roskilde Festival er blevet indleveret til politistationen i Roskilde.

Har man været gæst på årets Roskilde Festival og savner sin bilnøgle, mobiltelefon eller armbåndsur, er der mulighed for, at politistationen i Roskilde måske har det liggende.

En varevogn fuld af hittegods fra festivalen er nemlig blevet læsset af hos politiet, og iblandt hittegodset er der omkring 200 mobiltelefoner, smykker, powerbanks og nøglebundter at finde.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

- Vi håber på, at rigtig mange festivalgængere vil henvende sig til os om deres glemte ting, så vi hurtigst muligt får udleveret effekterne, siger kommunikationsmedarbejder Camilla Schouw Broholm fra Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.

Ifølge politiet vil registreringen af tingene tage tid, så alle henvendelser om hittegods skal komme ind via mail til politiet.

I mailen kan man eventuelt vedhæfte et billede af den mistede ting, en god beskrivelse og eventuelle serienumre, mærke, model og lignende for en hurtigere sagsbehandling.

Hvis man har mistet sine nøgler eller briller, skal man møde personligt op på politistationen, hvor der er mulighed for at gennemse de indleverede effekter.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer til, at man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man skal have udleveret sine glemte ting.

- Vi har selvfølgelig også fået rigtig mange effekter, hvor der allerede er navn på, så vi selv kan finde ejeren. Efterhånden som disse registreres, vil ejeren få besked i sin e-boks. Det samme gælder telefoner med imei-numre, siger Camilla Schouw Broholm.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Rådyr skyld i færdselsuheld

Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce