Annonce
Udland

200 personer sagsøger tre selskaber efter dødsbrand i London

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
En køleskabsproducent og to andre selskaber sagsøges af pårørende til de 71 omkomne i Grenfell Tower-branden.

200 personer sagsøger tre selskaber efter en omfattende brand i boligblokken Grenfell Tower i London i 2017. Branden kostede 71 mennesker livet.

Det civile søgsmål er blevet indgivet i Philadelphia i USA af advokatfirmaet Saltz Mongeluzzi Barrett & Bendesky på vegne af flere end 200 britiske overlevende efter branden og pårørende til omkomne.

Det oplyser advokat Robert Mongeluzzi på Twitter.

Den 24 etager høje boligblok blev opslugt af flammer tidligt om morgenen den 14. juni 2017. Beboere i naboblokkene kiggede hjælpeløst på, mens snesevis af mennesker var fanget i Grenfell Tower.

Det menes, at årsagen til branden var et defekt køleskab i en lejlighed på fjerde etage. Samtidig har bygningens ydre beklædning fået skylden for, at branden spredte sig så hurtigt, da den angiveligt indeholdt brandbart materiale.

Saltz Mongeluzzi Barrett & Bendesky sagsøger tre amerikanske selskaber, som har produceret enten det pågældende køleskab eller beklædningspladerne på Grenfell Tower.

De tre selskaber er køleskabsproducenten Whirlpool, Arconic Inc., der ifølge søgsmålet konstruerede og fremstillede beklædningen, samt Celotex Corporation, som angiveligt producerede den isolering, der var anvendt i beklædningen.

Sagsøgerne mener, at Celotex Corporation vidste, at isoleringen ikke var egnet til høje bygninger, men at selskabet alligevel valgte at levere den til Grenfell Tower.

- Som et resultat af denne tragedie ønsker sagsøgerne kompensation, står der blandt andet i det næsten 600 sider lange søgsmål.

Det fremgår ikke, hvor stort et beløb sagsøgerne kræver af de tre selskaber.

Efter den voldsomme brand i Grenfell Tower blev der rettet en hård kritik mod Londons brandvæsen, som gav mange af højhusets beboere besked på at blive, hvor de var.

Denne forholdsordre blev først ændret efter to timer, da det for mange var for sent.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce