Annonce
Kolding

21-årig mand sigtet for voldtægt blev løsladt efter grundlovsforhør

En 21- årig mand, der fortsat er sigtet for voldtægt af en kvinde i Vamdrup lørdag aften, blev løsladt, efter at han onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør. Ifølge dommeren var der ikke begrundet mistanke om, at der er tale om voldtægt. Arkivfoto: Søren Gylling
Dommeren fandt ikke, at der var grundlag for at varetægtsfængsle en 21-årig mand for voldtægt i Vamdrup lørdag aften. Sigtelsen er opretholdt og politiet efterforsker fortsat sagen.
Annonce

Vamdrup: En 21-årig mand, der er sigtet for voldtægt på en adresse i Vamdrup, blev onsdag middag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han endte med at blive løsladt.

Dommeren fandt ikke, at der var begrundet mistanke om, at samlejet havde fundet sted ved vold eller trusler om vold, oplyser anklager Bianca Trøjborg. Anklageren havde begæret manden varetægtsfængslet til den 22. december.

Manden blev anholdt tirsdag 17.55 af politiet, og onsdag ved middagstid blev den 21-årige fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

I retten forklarede forsvareren efter en kort samtale med den sigtede, at den 21-årige nægtede sig skyldig. Manden er sigtet for voldtægt lørdag den 21. november på en adresse i Vamdrup i et tidspunkt mellem 18.20 og cirka 20.00.

Sigtede skal ifølge sigtelsen ved vold og trusler om vold have tiltvunget sig analt og oralt samleje. Den 21-årig skal have taget kvælertag på ofret, tvunget kvinden ned i en sofa og tildelt hende flere lussinger i ansigtet.

Annonce

Sagens efterforskes fortsat

Efter sigtelsen var blevet læst op i starten af grundlovsforhøret, begærede anklageren dørene lukket for offentligheden af hensyn til sagens karakter og opklaring. Det fremgik derfor ikke af det åbne retsmøde, om sigtede og offeret har en relation. Det fremgik heller ikke, hvorfor den 21-årig først blev anholdt tirsdag.

Anklageren forklarede, at dørene skulle lukkes med henvisning til, at efterforskningen var i et tidligt stadie, og at der er brug for afhøringer af vidner, der kan påvirkes af omtalen af sagen.

Dommeren valgte at følge anklagerens begæring om dørlukning med henvisning til sagens karakter, og at flere vidner mangler at blive afhørt.

Selvom manden blev løsladt onsdag, så er sigtelsen opretholdt, og der efterforskes videre i sagen med henblik på at vurdere, om der skal rejses tiltale mod manden.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce