Annonce
Erhverv

21-årig fik to investorer med efter en tur i Løvens Hule: - Roalds udstråling og indstilling er fantastisk inspirerende

Roald Dibbern fik to investorer med, da han deltog i Løvens Hule. Jesper Buch og Christian Arendt skal nu hjælpe med at skubbe hobbyvirksomheden, der sælger træøreringe, til at blive en rigtig virksomhed, lyder det fra Roald Dibbern. Foto: Søren Gylling
Dibb Design startede som en hobbyvirksomhed. Men nu skal der turbo på, efter Roald Dibbern har deltaget i DR-programmet Løvens Hule, der blev sendt torsdag aften. Iværksætteren drømmer om at sælge træsmykkerne i udlandet.

Kolding: Han havde øvet salgstalen med to mentorer, der gik hårdt til ham. For han har det bedst, hvis han er forberedt, og så er han med egne ord perfektionistisk anlagt. Og på vej til optagelsen i august måtte kæresten også lægge øre til talen et par gange.

Resultatet blev, at to løver gik med, og nu håber Roald Dibbern, at de nye medejere kan tage virksomheden, der sælger træøreringe, til et nyt niveau.

- Jeg tror, at de kan rykke virksomheden frem til noget meget større. De skal hjælpe mig med at rykke min hobbyvirksomhed, som jeg har ved siden af studiet, til en rigtig virksomhed. Det her er et godt tidspunkt at få nogle investorer med, der kan guide mig videre, siger Roald Dibbern, der læser HA på Syddansk Universitet i Kolding på linjen, der hedder innovation og entreprenørskab.

Annonce
- Det er meget motiverende at få investorerne med. Og den tid, som deres netværk kommer med, den kan du ikke gøre op i penge, siger Roald Dibbern, der drømmer om, at smykkerne på et tidspunkt kan sælges i udlandet. Foto: Søren Gylling

Det første smykke skabte han til sin kæreste, da han gik på det tekniske gymnasium i Kolding. Hun skulle have en unik julegave, og han skar smykket på skolen. I efteråret har iværksætteren investeret i en laserskærer, opbygget et varelager og hjemmesiden er opdateret. Og skal han selv forklare, hvorfor løverne hoppede med, så lyder svaret:

- Jeg tror, at jeg fik en investering med, fordi de kunne se en eller andet gnist og en ung iværksætter, der er meget ihærdig. Jeg går op i det. Og så var beskeden også, at det var en personlig investering. Det var også for at fremme unge og iværksætteri. Det er et ret tungt pres, de har lagt på mig. Men det har været fedt indtil videre, siger Roald Dibbern.

Inspiration for andre

De to løver – Jesper Buch og Christian Arnstedt - valgte hver at investere 25.000 kroner, og ejer nu tilsammen 25 procent af virksomheden. Det betyder, at virksomheden er værdiansat til 200.000 kroner. Men det var ikke så meget tallene, der fik løverne til at investere i Dibb Design. Det var mere sæsonens yngste iværksætters personlighed.

- At investere i Dibb Design var en personlig investering, og for at støtte unge mennesker der brænder for iværksætteri, lyder det fra Jesper Buch, og samme melding kommer fra medinvestor Christian Arnstedt:

- En af de vigtigste ting ved Løvens Hule er, at programmet kan inspirere folk til at tro på, at det kan lykkedes. Roalds udstråling og indstilling er fantastisk inspirerende, og jeg håber, han kan give mange andre modet til at tage ud på den samme rejse, udtaler Christian Arnstedt.

Annonce

Stort netværk

Der er sket en del, siden Roald Dibbern var til optagelse hos Løvens Hule i August 2020. Førhen måtte han leje sig ind på en laserskærer. Nu har han investeret i en laserskærer til virksomheden, så han kan producere øreringe dagen lang.

- Det betyder utroligt meget at have Jesper og Christian med på rejsen. De kan hjælpe mig på flere områder indenfor markedsføring, salg og eksponering, siger Roald Dibbern, der står bag smykkefirmaet Dibb Design. Foto: Søren Gylling

Herudover har virksomheden indgået en samarbejdsaftale med smykkekoncernen Vibholm Guld og Sølv, som nu vil sælge træøreringene i deres 20 butikker rundt i landet, og samtidig har iværksætteren fået adgang til et stort netværk og viden gennem de to nye medejere.

- Det er meget motiverende at få investorerne med. Og den tid, som deres netværk kommer med, den kan du ikke gøre op i penge, siger Roald Dibbern, der drømmer stort.

- Jeg drømmer om, at det bliver normalt at gå med smykker i træ, og at vi udvider sortimentet. Og så drømmer jeg om, at vi kan komme ud over landets grænser. Men hver ting til sin tid. Jeg håber, at jeg kan prøve virksomheden af i Tyskland eller Sverige, siger Roald Dibbern.

Roald Dibbern forventer at kunne lægge endnu mere tid og energi i virksomheden efter sin bacheloreksamen i 2022.

Dibb Design

Dibb Design producerer øreringe laserskåret i træ. Virksomheden blev stiftet i februar 2020 af Roald Dibbern. Ideen til Dibb Design opstod, da Roald Dibbern ville give en personlig julegave til sin kæreste i 2018. Flere spurgte efterfølgende, hvor man kunne købe dem. Efter dette designede Roald en kollektion og oprettede selv en webshop.

Dibb Design ligger i Sdr. Bjert udenfor Kolding. Her foregår alle processer fra design til produktion.

Dibb Design planter for hvert solgte par øreringe et træ igennem virksomheden ”One Tree Planted”, da virksomheden lægger vægt på bæredygtighed og et positivt miljømæssigt aftryk.

Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kro på lille ø har været til salg i 140 dage: Venter på den rette køber

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Sådan løser hotelpar på 70 år mangel på arbejdskraft: Den nye stuepige er folkepensionist

Erhverv For abonnenter

Fødevarestyrelsens besøg lukker landevejskro: Fandt bidemærker i cherrytomater og muse-ekskrementer i både køkken og barområde

Esbjerg

50-årig kvinde fundet skyldig i knivdrab: Idømt 12 års fængsel

Esbjerg

Politiet efterlyser mand: Blev muligvis udsat for gaderøveri

Haderslev

Politiet leder efter 55-årig mand: Betegnes som uligevægtig og kan være udadreagerende

Varde For abonnenter

Skovejer rystet: Skovsvin slipper for straf, da han er tidligere dømt

Erhverv For abonnenter

Flertal forlænger forbud mod minkavl et år

Kolding

Tre unge mænd i retten for grov voldtægt: Tiltalt for at true kvinde med drab, voldtage hende på skift og dele videoer af overgreb

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Haderslev

Ryster på hovedet: Stopklods for naturnationalpark blev sat i alt for hurtigt

Navne For abonnenter

Tidligere Ford-forhandler fik sparket: Så begyndte han at lege med værdipapirer og investere i virksomheder

Aabenraa For abonnenter

Bodegaen fylder snart 50 år: Nu bliver den genåbnet af far og søn

Annonce