x
Annonce
Haderslev

21-årig sparkede rude ud på patruljevogn

Det grove hærværk mod en bil på Naffet natten til mandag førte til anholdelsen af den 21-årige. Foto: Larz Grabau
To blev slået ned, betjente samt vidne truet og flere bilruder knust.

HADERSLEV: Natten til mandag endte en lang bytur for en 21-årig lokal mand med en anholdelse. Allerede lørdag aften var der bøvl med ham på Gravene. Her slog han angiveligt to personer ned.

Men byturen fortsatte søndag for den unge mand. Et groft hærværk i Braineparken blev også tilskrevet ham. Senere natten til mandag var han på Naffet, hvor der blev begået groft hærværk mod en bil. Det førte til anholdelsen af den 21-årige.

Men det ville han ikke finde sig i. I politibilen truede han de to betjente og sparkede en siderude ud på patruljevognen.

Politiets jurister vurderede mandag formiddag, at weekendens begivenheder ikke var nok til en varetægtsfængsling.

– Han bliver løsladt efter endt afhøring. Men der ryger en hel stribe sigtelser med, konkluderer politikommissær Kristian Harbo Sørensen.

En af sigtelserne er for trusler mod et vidne; muligvis i forbindelse med lørdagens voldssager.

Alle ruderne i den ene side samt forruden blev knust. Foto: Larz Grabau
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Daginstitutioner og mindre skoleklasser genåbner 15. april - sommerens festivaler aflyst

Annonce