Annonce
Haderslev

21-årige Kasper hjælper danske virksomheder ud i verden: Amazon sover aldrig

Kasper Thansky hjælper danske virksomheder ud på salgsplatformen amazon.com. Den 21-årige iværksætter har fundet sig en niche i e-handeljunglen. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
21-årige Kasper Thansky har fundet sig en niche i IT-junglen. Han hjælper etablerede virksomheder med at skabe sig et brand på den verdensomspændende salgsplatform Amazon, fordi det kræver lidt mere end blot at etablere en Facebookside og poste nogle billeder.
Annonce

HADERSLEV: Firmaet "Sambeso" har hovedkontor på 1. sal hos Haderslev erhvervsråd, HER. Kontoret syner ikke af meget, men tag ikke fejl:  Stifteren og ejeren, Kasper Thanksky på 21 år, kender  genvejene til succes på den verdensomspændende onlinesalgsplatform Amazon, og i den viden har han skabt sig en niche.

Han hjælper etablerede firmaer med at finde deres ben på platformen. En af hans kunder er det nordjyske firma Lene Bjerre, der designer og fremstiller interiør i nordisk stil. De har købt Kasper til hele pakken:

- Jeg er ved at hjælpe dem i gang på Amazon, og det, der groft sagt, er min opgave, er blandt andet at få besøgende, der søger efter en "teapot" til at søge efter en "Lene Bjerre teapot". Og det går i al beskedenhed ganske godt.

På ni måneder har Kasper tegnet kontrakt med ti store kunder, der betaler for hans viden om Amazon.com, fordi der er mange ting at tage hensyn til. I nogle lande skal ens virksomhed for eksempel momsregistreres i det enkelte land, i andre lande er der andre hensyn.

Kasper er i midlertid så sikker på sin viden og sin værdi, at han arbejder på kommission. Det vil sige, at virksomhederne, når de har købt en plads på Amazon og betalt til amerikanerne, betaler ham afhængigt af deres performance på Amazon.

Annonce

Hurtig udvikling

Kasper stiftede selv bekendtskab med Amazon for et par år siden, da han gik på platformen som "købmand":

- Jeg købte billige varepartier i et hjørne af verden, flyttede dem til et andet sted, hvor der var et behov, eller hvor de kunne sælges med fortjeneste. Det gav meget praktisk arbejde, og lige så stille var logistikken ved at tage over, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg i stedet skulle være 100 procent konsulent og bruge mine erfaringer med Amazon til at hjælpe andre.

Ud over Kasper er der to medarbejdere i København, to letter, som er med til at sikre danske brands succes på Amazon, og derudover er der en tilknyttet bogholder i Ungarn.

Kasper lillebror, Sebastian på 13 år, tegnede en megaflot forklaring på, hvad Kasper egentlig foretager sig. Den står i glas og ramme på Kaspers skrivebord. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Jo, Kasper arbejder med hele verden - over hele verden, også når han sidder i et varmt kontor på første sal i en sønderjysk provinsby. Han sætter pris på den fleksibilitet, livet som selvstændig giver ham. Han skal jo blot have sin laptop med sig, så kan han arbejde, hvor end det skal være.

- Amazon sover jo aldrig, så jeg er ikke afhængig af at være til stede mellem 9 og 18. Jeg har heller ikke behov for at være fysisk til stede i et travlt og summende miljø for at performe, siger Kasper, der ind i mellem også sidder i sine forældres hus i Haderslev, som pt. er under ombygning:

- Mine forældre og to yngre søskende bor i Kina i forbindelse med min fars job, men min mormor bor her i Haderslev, og vi har boet her i otte år, inden de flyttede ud, derfor har det været naturligt for mig at have Haderslev som base, Indtil der kom omsætning/penge nok til at flytte til København.

Annonce

Sprudlende inspiration

"Sambeso", navnet på Kaspers firma, udspringer i øvrigt fra Haderslev:

- Min mormor byder altid på sodavand, når vi besøger hende, og det er altid fra Fuglsang. Vi kan egentlig bedst lide deres sodavand "Car", men hun serverer altid "Chabeso". Min mormor har bare lidt svært ved at udtale "Chabeso", så hun siger altid "Sambeso", og så tænkte jeg, mit firma skulle hedde "Sambeso".


Min mormor byder altid på sodavand, når vi besøger hende, og det er altid fra Fuglsang. Vi kan egentlig bedst lide deres sodavand "Car", men hun serverer altid "Chabeso". Min mormor har bare lidt svært ved at udtale "Chabeso", så hun siger altid "Sambeso", og så tænkte jeg, mit firma skulle hedde "Sambeso".

Kasper Thansky


Selv om Kasper arbejder fint for sig selv, er der dog et tidspunkt, hvor han vil gå langt for at møde sine kunder fysisk, og det er i den indledende fase.

- Det gælder om at få afstemt forventninger og få en potentiel kunde vist, hvilke muligheder, kunden har på Amazon.com, og det er bare nemmere at forklare, når man sidder overfor hinanden. Det giver mig lidt kørsel, men jeg kan heldigvis godt lide at køre i bil, smiler Kasper.

Der er også plads til fejl i Kaspers univers. Det er Tintin raketten på skrivebordet et eksempel på. Den dag han flyttede ind på kontoret tabte han den, og det ene ben gik i stykker. Der var to muligheder: drop det eller fix det. Kasper var naturligvis det sidste. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Han er ved at lære at give løn til sig selv, det er lidt af en overvindelse, fordi lige nu giver han alt til" Sambeso", og tager intet fra selskabet, men han er begyndt at overveje at slå sig ned i hovedstaden, og det vil kræve lidt løn. Det har "Sambeso" også råd til, fordi firmaet kører ganske godt, og der er i norden endnu kun ganske få af sådan nogle Amazon-ekseperter som Kasper:

- Jeg har lært rigtig meget af at have kontor her hos erhvervsrådet, og det har givet et stærkt netværk. Jeg har hele vejen i gennem kun brugt LinkedIn og netværk til markedsføring, og alligevel er jeg kommet godt i gang. Det siger også noget om den nerve jeg har ramt.


Kort om amazon.com

  • Amazon er en amerikansk internethandelsvirksomhed der har hovedsæde i Seattle i USA, men har ansatte i hele verden. I 2018 var det den 8. støreste arbejdsgiver i verden.
  • Foreningen for dansk internethandel, FDIH, har tidligere vurderet Amaozon.com til at være den næstmest brugte internethandelsplatform i Danmark.
  • FDIH lægger heller ikke skjul på, at giganten kan blive en trussel for danske internetbutikker, og understreger vigtigheden af, at danske virksomheder gør en indsats for at nå ud til andre kunder, udenlandske kunder, og det er i den forbindelse, at Sambeso, og dermed Kasper, kan være et mellemled.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Esbjerg

Retsordfører efter tilmelding af folketingsmedlem som sæddonor og huskøber: Chikane skal gøres strafbart

Annonce