En 22-årig kvinde har anmeldt et voldtægtsforsøg natten til fredag klokken 2.30, hvor hun befandt på Gasværksvej i Aabenraa.
Kvinden blev antastet af to mænd, der trængte hende op mod en mur og forsøgte at trække bukserne af hende. Det lykkedes dem dog ikke, og de valgte straks derefter at tage flugten.
Begge mænd var danske af udseende og talte ligeledes dansk. Den ene beskrives som 30-35 år, 185-190 cm høj, muskuløs og kronraget. Han bar jeans samt en hvid hættetrøje.
Den anden mand beskrives som 25-30 år, 175-180 cm høj og spinkel med kort brunt hår. Han bar en rød T-shirt med print på skulderen.
Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på 1-1-4.