Annonce
Kolding

22-årig sygeplejerske med senfølger efter corona: Det er værre end selve virussen

Arkivfoto: Michael Bager
Josefine Jørgensen fra Kolding blev i marts testet positiv for coronavirus. Et halvt år efter oplever hun stadigvæk senfølger af virussen. Torsdag morgen fortalte hun op sine oplevelser på Radio4.
Annonce

I marts var 22-årige sygeplejestuderende Josefine Jørgensen fra Kolding i praktik på Kolding Sygehus. Coronavirussen havde for alvor ramt Danmark, og Josefine Jørgensen var blandt de første danskere til at blive smittet med virussen. Torsdag morgen var hun igennem på en telefon til Radio4.

- Jeg var overhovedet ikke nervøs for det, og på det hospital, jeg var, der snakkede vi meget om, at det jo ikke var værre end forkølelse, og at det ikke var så slemt.

Efter at være testet positiv for virussen, var hun stadig ikke nervøs. For hende føltes det kun som en forkølelse som enhver anden. Nu, et halvt år senere, er sagen en helt anden.

- Den dag I dag har jeg rigtig meget træthed i min krop. Jeg har nogle dage, hvor jeg kan komme hjem fra skole klokken 16 og sove indtil klokken otte næste morgen, fordi jeg simpelthen bare er så træt i hele min krop, og så døjer jeg rigtig meget med åndedrætsbesvær. Selv sådan nogle små gåture kan næsten gøre mig forpustet.

Josefine Jørgensen er langt fra alene om at døje med senfølger af coronavirus. Et studie fra Kings College i London har undersøgt 8000 tidligere smittede, og ud af dem oplever hver tiende en form for senfølger efter at have kommet sig over selve infektionen. Mange er påvirket i flere måneder efter, og ifølge Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, er det særligt unge og erhvervsaktive, som oplever senfølger.

Den 22-årige sygeplejestuderende er ikke i tvivl om, hvilken del der for hende har været værst. Som coronasmittet kunne hun uden problemer passe sit arbejde som normalt, inden hun blev testet positiv. I dag må hun nogle gange droppe både sociale aktiviteter og arbejde på grund af den enorme træthed.

- Det der med, at man ikke kan være lige så meget sammen med venner og arbejde lige så meget som før, det er da selvfølgelig træls.

Herunder kan du lytte til det fulde interview med Josefine Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

To skiftet ud i Darum Menighedsråd

Annonce