Annonce
Udland

23-årig fra Nordirland anholdes i sag om døde vietnamesere

Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Anholdt nordirer sigtes i sag om 39 vietnamesere, der blev fundet døde i lastbil øst for London.

En 23-årig mand fra Nordirland er anholdt og sigtet i forbindelse med 39 vietnamesere, der blev fundet døde i en kølelastbil øst for London i sidste måned.

Det oplyser politiet i Essex.

- Han blev anholdt på en mistanke om sammensværgelse, om menneskesmugling og medvirken til ulovlig indvandring, og han er fængslet, lyder det i en erklæring fra politiet.

En række personer er i forvejen anholdt og sigtet sagen i Storbritannien og Irland.

Den 23-årige blev anholdt på en motorvej godt 40 kilometer vest for London.

De vietnamesiske ofre var 31 mænd og otte kvinder. De blev fundet 23. oktober i en lastbils kølecontainer i Grays i Essex ikke langt fra et havnelæg på floden Themsen.

De var døde af kulde og kvælning.

Lastbilens chauffør, som også er fra Nordirland, er sigtet for drab på de 39 vietnamesere, for menneskesmugling og for hvidvaskning af penge.

Endnu en mand er sigtet for de samme forbrydelser, og de britiske myndigheder forsøger at få ham udleveret fra Irland.

Politiet eftersøger også to brødre fra Nordirland.

I Vietnam er 10 personer anholdt i sagen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce