Annonce
Kolding

23 stillinger nedlægges: Jobcenter forringer hjælpen til de syge og arbejdsløse

Der skal nedlægges 23 stillinger på jobcentret. De 13 har været ubesatte et stykke tid, men der er fyresedler på vej til 10 ansatte. Den 5. september ved de berørte besked, oplyser udvalgsformand Poul Erik Jensen.Arkivfoto: Lena Juul
Fyringer på vej på Kolding Jobcenter, hvor 23 stillinger skal nedlægges i kølvandet af konsulentrapport, som har sammenlignet serviceniveauet i Kolding med fire andre kommuners. Kolding bevarer "et rimeligt niveau", siger politisk formand Poul Erik Jensen (S).

Kolding: Nu bliver der skruet ned for servicen til de syge og arbejdsløse borgere, som har brug for Jobcenter Koldings hjælp.

Det sker i kølvandet af en rapport fra analysefirmaet Implement, som har gennemtrawlet arbejdsgangene i Jobcenter Kolding for at finde muligheder for at spare penge og effektivisere.

Spareindgrebet blev onsdag godkendt af et stort flertal af arbejdsmarkedsudvalgets politikere på et lukket møde, og det betyder, at der nu bliver nedlagt 23 stillinger på jobcentret. De 13 har stået ledige i nogen tid, mens de sidste 10 medfører fyringer.

Når besparelserne er slået fuldt igennem i 2021, har Jobcentret skåret 11,7 millioner kroner af de udgifter, som de lokale politikere har indflydelse på. Det svarer i den sammenhæng til knap 10 procent af jobcentrets budget. I år bliver besparelsen tre millioner, og næste år vil den være vokset til 6,25 millioner kroner.

Annonce

Mere på vej

  • Jobcenter Kolding slipper ikke med de besparelser for 11,7 millioner kroner, som arbejdsmarkedsudvalgets flertal netop har besluttet som følge af en konsulentrapport.
  • Dertil kommer allerede i år yderligere 4 millioner kroner, som er en besparelse, der blev besluttet ved vedtagelsen af budget 2019. Pengene er ikke fundet endnu.
  • Desuden skal politikerne lede efter andre besparelser på 2019-budgettet, som kan gennemføres straks. Disse besparelser har baggrund i den ekstraordinære genåbning af budgettet, som blev sat i værk midt i august for at afbøde et kæmpestort og udforudset kasseforbrug i Kolding Kommunes i år.

Rimeligt

Analysen fra Implement har udpeget konkrete områder, hvor der enten kan effektiviseres eller spares, og det vil ramme servicen overfor borgerne meget bredt.

Blandt andet bliver der mindre tid til at hjælpe borgere, som ikke passer ind på det ordinære arbejdsmarked. Borgere på integrationsydelse får ikke længere økonomisk rådgivning. Kontakten til virksomhederne drosles ned, indsatsen på mental sundhed for borgere ramt af stress, angst og depression nedlægges, og de syge og arbejdsløse vil opleve længere sagsbehandlingstider og ventetider, når de indkaldes til samtaler.

Arbejdsmarkedsudvalgets formand Poul Erik Jensen (S) påpeger, at Implement har sammenlignet Jobcenter Kolding med andre kommuner og blandt andet fundet frem til, at Kolding spilder penge på samtaledelen.

- Mange møder ikke ikke op til de samtaler, de er indkaldt til, og så sidder rådgiverne bare der og gaber. Så for at udnytte tiden mere rationelt, indkalder vi nu lidt flere på samme tid. Vi vil også sætte medarbejderne sammen i teams, så de to andre kan klare opgaverne, når den tredje er på ferie eller er syg, siger han.

Hvordan vil du beskrive serviceniveauet fremover?

- Det her betyder dårligere service. Men vi kan også gøre tingene smartere på nogle områder. Så jeg vil sige, at vi fastholder en rimelig service. Vi lader ikke folk i stikken. Ingen bliver overladt helt til sig selv, siger Poul Erik Jensen, som fremhæver kontakten til virksomhederne, så de kun har én indgang til jobcentret, og den fortsatte, men lavere indsats for det rummelige arbejdsmarked som indsatser, "vi er stolte af".

SF og Enhedslisten stemte imod besparelserne.

Medarbejderne på jobcentret blev orienteret om situationen onsdag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce