Annonce
Haderslev

230 millioner kroner imponerer ikke støjramte F-35-naboer

Der er blevet holdt flere borgermøder om de kommende F-35 fly og den støj, de kommer til at udsende. Arkivfoto: Jacob Schultz
Forening af naboer til flyvestation føler sig kun delvist imødekommet i udkast til kompensation for F-35-støj.

230 millioner kroner som kompensation til støjramte naboer til flyvestationen i Skrydstrup er ikke prangende.

Det siger Agnes Østergaard Rosenlund, formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer.

- Jeg synes jo ikke, at 230 millioner kroner er så prangende, når man ser på, hvor mange boliger det her berører.

- Men alligevel synes jeg, at vi er blevet imødekommet et stykke ad vejen, siger hun.

Ifølge DR Nyheder lægger regeringen op til at kompensere op mod 1600 beboere i området.

Det skal ske ved, at de mest udsatte boliger bliver enten opkøbt eller kompenseret i form af støjisolering.

Området vil ifølge aftaleudkastet, som DR Nyheder har set, blive inddelt i to zoner:

En rød zone med 117 ejendomme, som vil være hårdest ramt af støj fra de nye kampfly.

Samt en gul zone med cirka 1500 boliger i periferien til flyvestationen.

Naboformanden er tilfreds med, at de mest støjbelastede boliger får tilbud om opkøb af deres ejendomme.

Det er beboerne i den gule zone, der bekymrer hende mest.

- Beboerne i den røde zone er dem, der bliver overfløjet. De vil kunne blive opkøbt ud fra de maksimale støjniveauer frem for en beregning af gennemsnitsstøjen. Det er positivt, siger Agnes Østergaard Rosenlund.

- Men vores store bekymring er beboerne i det gule zone. De får tilbudt en støjisolering af for eksempel vinduer.

- Men det kan jo ikke kompensere for, at boligerne uden tvivl kommer til at tabe værdi, siger hun.

Naboformanden mener, at forligspartierne bør supplere ordningen med en erstatning for boligernes værditab.

- Vi efterlyser en gradueret erstatningsmodel for værditab af vores boliger.

- Her kunne vi godt tænke os, at man inddrager uvildige eksperter og ejendomsmæglere, der kunne finde en model for en erstatningsordning for værditab, siger Agnes Østergaard Rosenlund.

De 27 F-35-fly skal erstatte de nuværende F-16-fly. De ventes indfaset i flyvevåbnet i årene fra 2021 til 2026.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce