Annonce
Danmark

24-årig bliver frontfigur for Folkebevægelsen mod EU

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Susanna Dyre-Greensite er valgt som formand for Folkebevægelsen mod EU, der ikke sidder i Europa-Parlamentet.

Folkebevægelsen mod EU har valgt 24-årige Susanna Dyre-Greensite som formand. Det oplyser partiet til Ritzau.

Det er første gang, at partiet vælger en egentlig formand, og det er sket på et møde i landsledelsen lørdag.

Susanna Dyre-Greensite er blevet valgt, efter at hun var den eneste, der stillede op til posten.

Hun ser det som sin vigtigste opgave at synliggøre kritik mod EU.

- Vores opgave er at nuancere debatten om EU og løfte de kritiske synspunkter med nøje, faktabaseret argumentation.

- Min opgave som formand vil være at sørge for, at vores synspunkter stadigvæk bliver hørt, siger Susanna Dyre-Greensite.

Beslutningen om at vælge en formand, der skal være partiets frontfigur udadtil, blev taget på et landsmøde i oktober.

Partiet mistede sit mandat i Europa-Parlamentet ved valget i maj, og i august trak Rina Ronja Kari sig som partiets frontfigur.

I mellemtiden har partiet haft fire talspersoner, hvor Susanna Dyre-Greensite har været den ene.

Folkebevægelsen fik 3,7 procent af stemmerne ved valget i maj. Det var første gang i 40 år, at partiet ikke blev valgt ind i parlamentet i Bruxelles.

Hvis Folkebevægelsen mod EU vil forsøge at stille op til Europa-Parlamentet igen, kræver det lidt flere end 70.000 underskrifter samlet inden for halvandet år. Det næste valg er i 2024.

Hidtil har det lydt, at det er op til landsledelsen at beslutte, om bevægelsen skal forsøge at indsamle de fornødne underskrifter. Og det er stadig tilfældet, fortæller den nyvalgte formand.

- Det afhænger også af, hvordan EU-modstand opfattes rundtomkring i befolkningen.

- Vi har jo et brexit, som om noget er et skræmmeeksempel, så udfaldet af det vil også være relevant for, hvornår vi eventuelt igangsætter en underskriftsindsamling, siger Susanna Dyre-Greensite.

Selv har hun ikke taget stilling til, om bevægelsen skal gå efter igen at være repræsenteret i Europa-Parlamentet.

- Jeg ser store fordele ved at sidde i Europa-Parlamentet. Både med den viden og de ressourcer vi får. Men selvfølgelig har vi også den holdning, at det er minimalt, hvad vi rent politisk kan påvirke fra Europa-Parlamentet.

- Jeg har ikke lagt mig fast på, om jeg synes, det (at sidde i Europa-Parlamentet, red.) er nødvendigt eller ej, siger hun.

Susanna Dyre-Greensite stillede op ved valget til Europa-Parlamentet og fik 757 personlige stemmer, hvilket var syvendeflest blandt partiets 18 kandidater.

Hun har været aktiv i politik siden 2015 og været en del af landsledelsen siden 2017.

Susanna Dyre-Greensite er født og opvokset i San Francisco i USA, men bor i dag i København.

Hun har en kandidatgrad i statskundskab i bagagen og er til daglig marketingskoordinator for it-selskabet Frontavenue.

/ritzau/

Annonce
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce