Annonce
Kolding

243 boliger skal rives ned i Kolding-ghetto

Ifølge en ny udviklingsplan skal antallet af almene familieboliger i Skovparken-Skovvejen skæres kraftigt ned fra 944 til 465. Foto: Søren Gylling
En ny udviklingsplan for Skovparken-Skovvejen skærer antallet af almene familieboliger ned fra 944 til 465. Hver femte bolig skal rives ned. Området skal ændres markant, fordi det står på listen med landets hårde ghettoer.

Kolding: Koldings største almene boligområde Skovparken-Skovvejen står over for drastiske ændringer. I dag er 87 procent af de i alt 944 boliger såkaldte almene familieboliger, og det antal skal inden 2030 bringes ned til 40 procent. Nu arbejdes der med, at 479 boliger skal væk, i alt 243 af boligerne skal fjernes ved nedrivning.

Det kan man læse i den udviklingsplan for området, som netop er blev godkendt af et flertal i Kolding Kommunes udvalg for udfordrede boligområder. Planen skal torsdag aften behandles i de berørte boligselskabers repræsentantskaber.

- Slår vi to streger i sandet i dag, så er situationen, at vi skal nedbringe antallet af almene familieboliger til 40 procent. Det kræver loven, og den er vi som kommune nødt til at overholde. Men vi sender materialet ind til godkendelse hos transport-, bygnings-, og boligministeren med armen vredet om på ryggen. Vi slår os fortsat i tøjret, indtil vi får vores vilje og ikke skal nedbringe antallet af familieboliger så drastisk, siger Tobias Jørgensen (V), der er formand for udvalget for udfordrede boligområdet.

Annonce

På ghettolisten

Boligområdet Skovparken-Skovvejen er en såkaldt hård ghetto. Området har stået på ghettolisten de seneste fem år og opfylder fire ud af fem ghettokriterier.

41,5 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet. (Det er 23 personer for mange).

2,3 procent er dømte eller har begået kriminalitet. (Det er fem personer for mange)

74,2 procent af beboerne har kun grundskoleuddannelse. (Det er 100 personer for mange ).

66,4 procent af beboerne har ikke-vestlig baggrund. (Det er 387 personer for mange).

Folketinget har vedtaget nye love for de hårde ghettoer for at komme parallelsamfund til livs.

Nedrivning i 2029

Han er tilfreds med det materiale, der bliver sendt ind til ministeriet.

- Men jeg er utilfreds med, at vi kun får lov til at beholde 40 procent af de almene familieboliger i området. Jeg havde gerne set, at det var det dobbelte antal. Udviklingsplanen løber frem til 2030, og den kan blive justeret undervejs, fortæller Tobias Jørgensen.

Hvad vil du sige til de flere hundred beboere, der bliver berørt af udviklingsplanen?

- De kan roligt male på børneværelserne og hænge lamper op, for der er ingen, der skal flytte her og nu. Vi gør alt, hvad vi kan for, at det her bliver så tålelig og ordentlig en løsning som muligt for alle. Og ifølge planen river vi ikke boliger ned før 2029.

Udvalgsformanden forklarer videre, at der står i loven, at de lejere, der skal tvangsflyttes, skal tilbydes en anden bolig af samme standard.

Tryk på

Arbejdet med udviklingsplanen er gået hurtigt, og det er endnu ikke klart, hvor mange penge, der kan investeres i at udvikle Skovparken-Skovvejen.

- Vi lægger skinner, mens vi kører. Nogle gange tager man år om at udarbejde en plan for en landsby. Her har vil lavet en plan, der skal være holdbar i mange år på under seks måneder. Det er vildt, og derfor må man acceptere, at en del af planen er skitseprojekter, der kan ændres ved.

Tobias Jørgensen roser de berørte boligorganisationer for deres vilje til at samarbejde om at finde løsninger.

Per Nielsen fra AAB Bovia og Morten Køhlert fra Boligselskabet Kolding vil først kommentere udviklingsplanen, efter den er behandlet på repræsentantskabsmødet torsdag aften.

Benny Dall, (EL), var det eneste medlem af udvalget for udfordrede boligområder, der stemte imod, da udviklingsplanen blev behandlet.

- Det gjorde jeg, fordi jeg mener, at ministeriet stiller helt urimelige krav til, hvor mange almene familieboliger, der skal omdannes eller fjernes. Jeg synes, at vi skal sætte hælene i og sige til regeringen, at hvis så mange almene familieboliger skal fjernes, så må den gøre det selv, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce