Annonce
forside

25 år ved Billund Idrætscenter

Børge Laursen. Privatfoto

Billund: Tirsdag den 1. januar 2019 fejrer teknisk serviceleder Børge Laursen 25 års jubilæum i Billund Idrætscenter.

Børge tiltrådte kort efter at tilbygningen af hal 2 og hal 3 var en realitet. Ved samme lejlighed skiftede institutionen navn til Billund Idrætscenter. Tidligere var det jo Søndermarkshallen og Billund Hallen.

Børge har gennem alle årene været en tro, stabil og loyal medarbejder. Igennem de fleste af sine år har han været BIC's arbejdsmiljørepræsentant. Børge har via sit venlige og imødekommende væsen altid været en god ambassadør for BIC. Altid tid til en snak om dette og hint.

Specielt håndbolden har haft Børges hjerte. Som gammel håndbolddommer har det jo været en naturlig ting. Børge har været med i Håndboldens Venner, og gjort et godt stykke arbejde der.

Også blandt kollegaerne har og er Børge meget værdsat. Altid klar til en hjælpende eller trøstende hånd når der har været behov for det.

For lidt over to år siden valgte Børge at få en seniorordning, hvilket betyder at han siden da har arbejdet 15 timer ugentligt. Børge har dermed været en væsentlig brik i at BIC stadig har pæne, velholdte og hyggelige rammer at tilbyde sine brugere.

Fredag den 4. januar 2019 holdes jubilæet som en lille reception i BIC's café fra kl. 12.00. Tilmelding senest onsdag den 2. januar 2019 til John Ullerup via sms på mobil 20803620.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce