Annonce
Indland

25-årige har i dag renere straffeattest end tidligere

Colourbox/Free
For fjerde år i træk falder antallet af domme mod unge mænd. Det samme tal for kvinder ligger stabilt.

Der er kommet længere mellem dommene på 25-årige mænds straffeattester.

Hvor mænd født i 1992 havde fået 321 domme per 1000 indbyggere, inden de fyldte 26 år, lå hyppigheden på omkring 420 domme for mænd født i 1980'erne.

Tallene kommer fra Danmarks Statistik og er blevet offentliggjort tirsdag.

- Det er fjerde år i træk, at antallet af domme falder for mændenes vedkommende, lyder det fra Danmarks Statistik.

En af årsagerne til faldet i antallet af domme er, at der generelt er færre mænd, som overhovedet får en dom for at være trådt over på den forkerte side af loven.

Ifølge de seneste tal havde lige godt 14 procent af mænd født i 1992 fået en eller flere domme for at have overtrådt straffeloven, inden de kunne fejre 26-års-fødselsdag.

For mænd født i 1983 havde lige knap hver femte fået én eller flere domme for at have brudt loven på samme tidspunkt i livet.

Mens mændene er blevet bedre til at holde sig på den rigtige side af loven og undgå domme, har tallet for kvinder ligget stabilt i årevis.

- For kvinder, som har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 26 år, har antallet af domme været nogenlunde stabilt for alle fødselsårgangene siden 1983, skriver Danmarks Statistik.

Kvinder født i 1983 havde fået 80 domme per 1000 indbyggere, inden de fyldte 26 år. For kvinder født i 1992 var antallet 85.

Typen af domme mod mænd og kvinder har i løbet af årene heller ikke ændret sig markant.

Begge køn har hyppigst fået en bødestraf. For mænd gælder det cirka 40 procent af samtlige domme, mens det gælder 70 procent af kvinderne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce