Annonce
Billund

25 års jubilæum

PR-foto

Vorbasse: Onsdag 26. juni har Claus Morten Larsen, Vorbasse, 25 års jubilæum i Lego Gruppen.

Claus Morten Larsen startede i A/S Modulex i 1993 og arbejdede blandt andet med de første CNC-kontrollerede maskiner. Hos Modulex fik han sin første erfaring som leder og uddannelse.

I 2010 startede Claus Morten Larsen på en ny rejse i Lego Gruppen med globalisering af reservedele- og formfremstilling i Mexico og værktøjsmageruddannelsen i Billund. I 2012 lykkedes det ham at globalisere værktøjsmageruddannelsen i Mexico, derefter i Kina, samtidig med en udbygning i Billund.

Claus Morten Larsen har opnået at globalisere uddannelse og træning og etableret en nytænkende og moderne uddannelse. Hans rolle har udviklet sig og den seneste tilføjelse er plastmageruddannelsen med totalt 20-25 lærlinge. Her bruger jubilaren sin erfaring som medlem af forskellige bestyrelser som Skive College og indenfor metaluddannelser i Dansk Industri.

Hans lederstil beskrives som empatisk, resultatorienteret med refleksion samt pragmatisk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce