Annonce
Billund

25 års jubilæum i Legoland: Fra pirat til bygningstekniker

Steffen Dan Laustsen. PR foto

Billund-Filskov: Steffen Dan Laustsen har 23. august 25-års jubilæum i Legoland.

Legoland-karrieren begyndte som pirat i parken, og da sæsonen var slut, kom han ind på værkstedet, hvor han kunne bruge sin uddannelse som automekaniker, og det gav derfor også god mening, at han efter et par år som pirat blev fastansat på værkstedet.

Efter en årrække på værkstedet begyndte Steffen Dan Laustsen at arbejde med at lave animationer til Miniland både i Billund og til nye Legoland-parker. Den nye stilling bød også på mange rejser blandt andet til Florida, Malaysia og Dubai.

I dag er Steffen Dan Laustsen Building Service Engineer i teknisk-driftsafdelingen, hvor han står for at tilse alle bygningerne i Legoland og sørge for, at alt som ventilation, afløb og vand fungerer, som det skal.

Steffen Dan Laustsen har ikke kun fundet drømmejobbet i Legoland. Han har også fundet kærligheden. Efter nogle år på værkstedet faldt han for sin kone Lotte, som dengang var gartner. I dag bygger og reparerer Lotte Lego-modeller til Miniland, og ud over at dele arbejdsplads har parret to døtre, Cilla og Tanya, og bor på et nedlagt landbrug i Filskov.

Fritiden bliver blandt andet brugt på at passe have og heste. Steffen Dan Laustsen nyder også, når der er tid til at komme ud og cykle, og så har han en passion for motorkøretøjer. Han kører nemlig også motorcykel, og så har han lige købt en veteranbil, der skal sættes i stand.

Steffen Dan Laustsens jubilæum bliver fejret med en åben reception fredag 23. august kl. 11 i restaurant Pirate Ship på Hotel Legoland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce