Annonce
forside

25 års jubilæum: Inge Nielsen

Inge Nielsen

Inge Nielsen, Grindsted, fejrer fredag den 22. juni 2018, 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Inge blev i 1993 ansat som operatør i pakkeriet på Højmarksvej og fortsatte i 1996 i Bearbejdnings afdelingen, hvor hun igennem flere år var opstiller på dekoreringsområdet og opstilling af nyt udstyr.

Siden 2006 har Inge været ansat i LEGO Koncernens skåneafdeling, i daglig tale ATE. Allerede efter to år blev hun forfremmet til leder af ATE; en stilling som hun på fornemste vis har haft siden.

ATE funktionen bærer præg af Inges indsats og hun nyder stor respekt blandt ledere, kolleger og tillidsrepræsentanter i LEGO Koncernen og eksternt i diverse faglige netværk. Hun har et tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner i forhold til at bringe langtidssyge tilbage i job efter en længere fraværsperiode.

I ATE arbejder medarbejdere på skånejob, i fleksjob og unge med særlige behov. Inge kombinerer energi, engagement og godt humør med empati og forståelse for den enkeltes situation og det har skabt flotte resultater og medført at mange har kunnet kommet tilbage til deres tidligere jobfunktion.

ATE funktionen bærer præg af Inge's stærke ledelsesstil, og selve produktionen køres struktureret efter lean principper og med højt fokus på en sikker og sund arbejdsplads med høj trivsel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce