Annonce
forside

25 års jubilæum: Inger Bygum

Inger Bygum har 25-års jubilæum den 1. januar hos Alfa Laval i Kolding.

Inger Bygum, Gyden 17, Kolding har tirsdag 1. januar 25 års jubilæum hos Alfa Laval Kolding.

- Man skal handle ind for en masse milliarder euro - og samtidigt sørge for varerne kommer hurtigere frem til kunderne. Sådan forklarer Global Sourcing Manager Inger Bygum med et smil sit job hos Alfa Laval i Kolding.

Det svenske firma har afdelinger verden over, som fremstiller udstyr til eksempelvis føde- og drikkevareindustrien, den farmaceutiske industri, til marine industrien og mange andre. Inger Bygum er ansvarlig for køb af reservedele til alt, hvad der produceres verden over. Og med base i Kolding har hun medarbejdere fire steder rundt om i verden:

- Produkterne holder rigtig længe: Noget af det vi køber ind til, er udstyr som er solgt for 50 år siden, fortæller hun.

Inger Bygum tyvstartede faktisk for over 25 år siden: Hun søgte praktikjob som led i uddannelsen til eksporttekniker, og da det halve års praktik var overstået, tilbød Alfa Laval hende et job, da hun blev færdiguddannet.

Dét tog hun imod i 1994 og fem år senere fik hun sit første lederjob i Schweiz, og efter halvandet år rykkede hun tilbage til Kolding for at starte et callcenter for tre lande. Senere blev hun fabrikschef for distributionscentret i Kolding, som leverede produkter til hele verden.

Det blev også til to år sammen med familien i USA, hvor hun var leder af en virksomhed, Alfa Laval havde købt - og i slutningen af 2016 rykkede hun tilbage til Kolding i det nuværende job, som bringer hende verden rundt.

Undervejs har hun taget en HD, og er nu i færd med at læse psykologi på Aarhus Universitet. Hun løber, har et par hunde og to hjemmeboende børn i hjemmet i Bramdrupdam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce