Annonce
Indland

25.000 ansatte ærer Lars Larsen med et minuts stilhed

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Stifteren af Jysk-koncernen, Lars Larsen, bisættes torsdag eftermiddag fra Sejs-Svejbæk Kirke ved Silkeborg.

Når købmand og iværksætter Lars Larsen torsdag bisættes, vil der forinden blive holdt et minuts stilhed blandt alle koncernens ansatte.

- Der vil blive holdt et minuts stilhed blandt alle 25.000 ansatte i hele Lars Larsen Group klokken 12 dansk tid, oplyser Rune Jungberg Pedersen, kommunikationsdirektør i Jysk.

Erhvervsmanden fra Silkeborg sov mandag morgen stille ind i sit hjem ved Silkeborg omgivet af den nærmeste familie.

Han havde i flere måneder været syg af leverkræft.

Lars Larsen blev 71 år.

I 1979 åbnede Larsen den første Jysk Sengetøjslager-butik på Silkeborgvej i Aarhus.

Det blev startskuddet til mange flere butikker. Forretningen er i dag verdensomspændende og tæller 2800 butikker i 52 lande.

Jysk beskæftiger 23.000 medarbejdere. Dertil kommer omkring 2000 medarbejdere i andre af koncernens selskaber.

Bisættelsen finder sted torsdag klokken 14 fra Sejs-Svejbæk Kirke nær Lars Larsens hjem.

Det er en ceremoni for familie, venner og forretningsforbindelser. Men alle der har kendt Lars Larsen er ifølge kommunikationsdirektøren velkommen.

- Det er en åben ceremoni, men vi håber, at folk vil respektere, at der skal være plads til familie, venner og de nærmeste, der har kendt Lars Larsen bedst, siger Rune Jungberg Pedersen.

Efter ceremonien i kirken vil familie og forretningsforbindelser mødes på Jysks hovedkontor i Brabrand.

Familien har bedt om, at man i stedet for kranse til begravelsen donerer beløbet til Kræftens Bekæmpelse.

Det kan ske via hjemmesiden mindegave.dk.

Lars Larsen efterlader sig sin kone, Kristine, to børn og fire børnebørn.

Sønnen Jacob Brunsborg har overtaget posten som bestyrelsesformand i Jysk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Gratis: Hyggeaften hos Hr. P

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce