Annonce
Udland

25.000 unge spaniere samledes til drukfest i Madrid

Lokalt politi siger, at festen var den største i den spanske hovedstad, siden pandemien indtraf i landet.

Spansk politi kom fredag aften på lidt af en opgave.

Den bestod i at holde hånd i hanke med 25.000 mennesker, der havde forsamlet sig i landets hovedstad, Madrid, hvor de drak tæt og holdt fest.

Festen var en såkaldt macro-botellón - det spanske begreb for, når man mødes på gaden over en øl eller en drink.

Annonce

Politiet siger til nyhedsbureauet Reuters, at festen var den største i Madrid, siden pandemien indtraf i Spanien og forårsagede nedlukningen af landet.

Faktisk var festen blevet så stor, at det ikke lykkedes politiet at få sendt folk hjem før klokken 07.00 lørdag morgen.

Politiet siger ifølge den spanske avis El Pais, at det ikke var muligt at få stoppet festen i tide, fordi Complutense Universitet - hvor festen startede - ikke havde underrettet myndighederne om begivenheden.

Videoer fra festen viser ifølge Reuters tusindvis af festglade unge, der hverken bærer mundbind eller holder afstand til hinanden.

- Det er den største botellón, som vi har set siden starten af covid-19-pandemien, siger en talsmand fra politiet.

Barer og natklubber må i øjeblikket kun holde åbent til klokken 02.00 om natten, og folk skal som udgangspunkt stadig bære mundbind og holde 1,5 meters afstand.

Det står dog til at blive ændret mandag, hvorfra det igen vil være muligt for etablissementerne at holde åbent til klokken 06.00.

Indtil videre er de store forsamlinger dog stadig ulovlige i Madrid, og deltagere og arrangører kan straffes med bøder.

Faktisk kan man som deltager risikere en bøde på op til 600 euro, svarende til godt 4400 kroner. Der er dog rabat for mindreårige, som højst kan få en bøde på 500 euro, svarende til godt 3700 kroner.

For arrangører af festerne er konsekvenserne imidlertid større. Hvis en domstol finder, at man med et større arrangement har sat folkesundheden i spil, risikerer man en bøde på op til 600.000 euro. Det svarer til knap 4,5 millioner kroner.

Spanien er en af de fremmeste lande i forhold til at få befolkningen vaccineret mod covid-19. Faktisk har fire ud af fem spaniere påbegyndt vaccinationsprocessen, viser tal fra Our World In Data.

76,6 procent af befolkningen er allerede færdigvaccineret.

Det er en smule mere end i Danmark, hvor 73,8 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold

Live: Kommer SønderjyskE tilbage på sporet mod FCK?

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Esbjerg

Købmand tvunget til lukning: Så inviterede han de lokale til gratis orgie

Erhverv For abonnenter

Børnene fik mor og far lokket med til Tønder: Nu åbner Pia en lingeri-butik i Østergade

Kolding

Kolding tjener penge på stofmisbrugere: De kommer fra andre kommuner for at få bugt med deres misbrug

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Danmark For abonnenter

Nu kan vi alligevel flyve med superjumbo efter coronaen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Erhverv

Prisen for et nyt rådhus: Over 96 millioner kroner, men så blev der også 33.000 kroner i overskud

Annonce