Annonce
Kolding

25 projekter får glæde af årets bydelspulje

På Lyshøjskolen glæder de sig over, at Lyshøjbænken er et stort skridt nærmere realisering med støtte fra bydelspuljen. Foto: PR
Bydelspuljen er klar til at fordele 425.000 kroner til projekter, der forskønner hele Kolding by.

Kolding: Hvert år vidner bydelspuljen om de mange aktive og engagerede frivillige, der gør en stor indsats for at udvikle og forskønne hele Kolding by, og i år er ingen undtagelse.

I alt giver lokaldemokratiudvalget støtte til 25 projekter, der især har fokus på mødesteder, leg og grønne tiltag.

En overdækket, skulpturel bænk, der opsamler og genanvender regnvand, mens man sidder i tørvejr og hygger sig. Det er ikke kun en god idé, men et af de mere alternative projekter, der nu bliver til virkelighed med hjælp fra puljen.

Annonce

Bydelspuljen

Følgende foreninger og projekter har fået støtte fra Bydelspuljen, som borgere i Kolding by kan søge midler fra, hvis de gerne vil forskønne deres lokalområde:

Lupinparkens Grundejerforening: Færdiggørelse af større legepladsprojekt.

Korsørvejs Grundejerforening: Affaldsspande og hundeposer.

KIF Bowls og KIF Tennis: Grøn oase med grill, plantekasser med mere.

Grundejerforeningen Julianelyst: Krokusløg til vejrabatter.

Dalby Rideklub: Materialer til renovering af bro.

Arbejdernes Andelsboligforening, afd. 52 og 56 med flere: Multifunktionelt udendørscentrum.

Grundejerforeningen Frejas Ager: Grillplads, bord-bænkesæt, med videre.

Mariesminde Grundejerforening: Større helhedsplan for området - med fokus på naturen.

Christiansminde Grundejerforening: Siddepladser, læhegn.

Haveforeningen Springbjerg: Forskønnelse af grønt område, renovering af fælleshus.

Grundejerforeningen Sønderlunden: Rydning af træer/buske, plantning af nyt grønt.

Seest Samling: 2 bord-bænkesæt.

Nr. Bjert, Strandhuse, Drejens Lokalråd og Lyshøjskolen: "Lyshøjbænken".

Grundejerforeningen Kastanievænget: Opsætning af bihoteller, beplantning, med mere.

Æblehavens Grundejerforening: Nyt og sikkert legepladsområde.

Baglommens grundejerforening: 2 bord-bænkesæt.

Vifdam: Siddetrappe ned til sø og opstart af lokalråd.

Grundejerforeningen Hylkedalsparken: Sandkasse og bænke til 6 vejlommer.

Grundejerforeningen Bøgeparken, Elsdyrvej og Dådyrvej: Blomster, bærbuske, bænke, trædesten, stauder, med mere.

Grundejerforeningen Seestgårdvej, med flere: Legeredskaber til legeplads.

Haveforeningen Svanesøen: 2 bord-bænkesæt udenfor nyt aktivitetshus.

Grundejerforeningen Julivænget: Udskiftning og forbedring af legeplads.

Beboerforeningen Tre-i-En: Keramisk stentøjsrelief, unikke husnumre og udsmykning af lygtepæle.

Andelsforeningen Bypark Øst: Stisystemer udbedres, æblelund, m.m.

Idræts- og aktivitetsforeningen Furen: Flere legeredskaber og bord-bænkesæt.

Mødested og skulptur

Lyshøjbænken, som den bæredygtige bænk hedder, er en del af et større projekt, som Lokalrådet for Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens Lokalråd, står bag sammen med Lyshøjskolen.

Her glæder skoleleder Anders Svendsen sig over at få støtte fra puljen.

- Bænken er tænkt som et mødested for hele området på tværs af generationer. Og så er den tænkt som en skulptur i sig selv, der kan blive et ikon for Lyshøj. Med pengene kan vi nu tage det første skridt mod at bænken kan blive til virkelighed, siger Anders Svendsen,

Begejstret formand

Lokaldemokratiudvalgets formand Ole Alsted er begejstret for de mange ansøgninger til puljen.

- Det er en fornøjelse igen i år, at se så mange aktive borgere i Kolding by finde sammen om at søge penge fra puljen. I udvalget glæder vi os over, at der nu hen over sommeren pibler mange nye spændende projekter op i hele Kolding by. Det er samtidig en fornøjelse at se, hvor mange frivillige borgere, der er parate til at give en hånd med, så projekterne bliver til virkelighed.

Der er 425.000 kroner i puljen, og i alt 26 projekter har søgt penge.

En ansøger har fået afslag og et større projekt har fået tilsagn om et beløb næste år – såfremt der skaffes midler fra andre fonde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce