Annonce
Esbjerg

250.000 gratister: Corona-rabat har givet rekord-stor trængsel på færgerne til Fanø

Fanøfærgerne Fejna og Menja har sejlet for fuld skrue i sommermånederne, hvor der er overført 250.000 gående og cyklende turister. Foto: JV
Samlet har turister og andre gæster på Fanø fået næsten 16 millioner kroner i rabat på færgebilletterne denne sommer. Fanølinjen oplevede en rekordsommer med gratis gående og cyklende sommerturister - og bilister med coronarabat.

Esbjerg: Lidt mere end en kvart million mennesker har sejlet gratis med Fanøfærgen i årets sommermåneder.

Både gående og cyklister har sparet de 35 kroner, som en billet normalt koster. Samlet løber det op i næsten 8.910.000  kroner, som staten har boostet turistsæsonen på Fanø med i corona-sommeren.

I sommermånederne var der tætpakket af turister og gæster på Fanø, som med de gratis færgebilletter fik hele 44 procent flere gæster til øen. I fjor var der 176.622 gæster med færgen frem og tilbage, mens der i år var 254.597 personer med frem og tilbage.

Annonce


Rent faktisk ville bilister have kunnet sejle helt gratis, hvis hele tilskuddet på 13,2 millioner kroner skulle have været brugt.

Fra artiklen


For Molslinjen, der driver Fanølinjen, har sommeren været rekord-travl. Tilskuddet til de billige billetter for bilister er givet til Fanø Kommune, som så er sendt videre til færgeselskabet. Dermed har Molslinjen/Fanølinjen haft rekordindtægter i denne sommer.

Tilskuddet er givet i perioden fra juli til og med september for at holde gang i feriehusudlejning, campingpladser, restauranter, caféer og lokale butikker. Og det har kunne mærkes.

Næsten 50.000 bilister

Også bilister har samlet set fået milliontilskud for at lokke dem til Fanø. Det har både tyske og danske bilister, campister og andre nydt godt af.

Siden slutningen af skolernes sommerferie er der sejlet 47.329 biler og 1299 autocampere til Fanø med en kraftig rabat, så en færgebillet samlet kun har kostet 50 kroner frem og tilbage mod normalt 199 kroner. Altså en besparelse på 149 kroner - eller samlet godt syv millioner kroner. Denne rabatordning sluttede den 30. september.

Sidste år var der 34.493 personbiler og 495 autocampere med færgen i samme periode, og samlet har der dermed været en stigning på 38,9 procent

Det er Fanø Kommune, der har fået tilskuddene, som så sendes videre til Molslinjen/Fanølinjen. Reelt har Fanø kun anvendt godt halvdelen af den såkaldte sommerpakke til rabat på bilbilletter, idet man fik et tilskud på 13,2 millioner kroner til at sætte taksterne for biler ned.

I erkendelse af at øen ikke kunne rumme flere turister og biler i børnenes skoleferie, flyttede man bilrabattens start fra 1. august til 10. august, ligesom man satte en fast pris på 50 kroner. Rent faktisk ville bilister have kunnet sejlet helt gratis, hvis hele tilskuddet på 13,2 millioner kroner var blevet brugt.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Se billederne: Kloak under lokale naturperler får strømpe på

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Gangene er proppet til med varer: Virksomhed er nødsaget til at udvide med to kæmpe lagerhaller for at følge med efterspørgslen

Varde For abonnenter

Københavnerdrengen bad selv om at komme på børnehjem og fandt livet, lyset og kærligheden i Vestjylland

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Vanvittige scener i tillægstiden: Sejren var både smuk, grim, vild, overbevisende og heldig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-cheftræner har fået et luksusproblem: - De ser ud, som om de har spillet sammen i et år

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Livsstil

Showkamp: Stjernerne i Bramming møder helten fra Wembley og de andre Tykke Maver fra Esbjerg

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Aabenraa For abonnenter

770.000 kroner fra stor vækstpulje går til Aabenraa: Ni projekter får penge

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: Et klippeforsvar og en offensiv åbenbaring

Livsstil

Vin fra Spaniens høje helvede: Kom med til masterclass med Jonas Tofterup fra Esbjerg, Danmarks eneste Master og Wine

Annonce