Annonce
Trekantområdet

26-årig anholdt for tyveri: Lyste ind i varebiler

Et par bilister er blevet sigtet af politiet for at have befundet sig på den forkerte side af loven. Desuden er en isenkræmmer blevet adskillige el-artikler fattigere efter et indbrud i weekenden. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
En mand lyste ind i varebiler natten til mandag. Desuden havde han handsker på, selvom termometrene rundt omkring er ved at springe. Manden er nu blevet anholdt og sigtet for tyveri.
Annonce

Fredericia: En mand, der ikke er fra lokalområdet, blev natten til mandag klokken 03.37 anholdt af politiet.

En beboer på Huslodsvej havde bemærket, at der fra et par parkerede varebiler kom bankelyde, og da en patrulje nåede frem til stedet, mødte den en 26-årig mand.

Han blev anholdt og sigtet for tyveri, og selvom det ikke fremgår tydeligt på døgnrapporten, hvad manden havde stjålet fra bilerne, blev han set gå og lyse ind i bilerne med en lommelygte. Desuden havde han handsker på, hvilket - ifølge politiet - var en smule mistænkeligt qua de høje temperaturer.

Anmelderen af tyveriet havde set den 26-årige stå ved de to biler. Tyven forsøgte ligeledes at gemme sig, da politiet ankom.

Der har desuden været indbrud i et lager tilhørende en isenkræmmer i Vendersgade.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi. Der er stjålet forskellige el-artikler, såsom tandbørster og barbermaskiner. Der var mandag morgen endnu ikke en samlet opgørelse af værdien.

Annonce

Ulovlige bilister

Der har ligeledes været et forsøg på indbrud i en villa på Asser Jensens Vej i Fredericia. Det er sket mellem fredag klokken 17 og søndag 10.45. En ukendt gerningsmand har kastet en brosten gennem en rude, og det er blevet oprettet som et forsøg på indbrud i stedet for hærværk, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Patruljecenter Syd.


Desuden havde han handsker på, hvilket - ifølge politiet - var en smule mistænkeligt qua de høje temperaturer.


En 20-årig bilist blev søndag eftermiddag klokken 14.10 sigtet for at køre bil i frakendelsestiden. En 28-årig mand, der ikke er fra lokalområdet, fik sig hele tre sigtelser med sig, da han blev stoppet af en patrulje natten til søndag.

Klokken 03.53 blev manden stoppet på Vejlevej, og han var både påvirket af sprit, narko eller medicin, og så havde han desuden slet ikke kørekort. Det blev manden ifølge politiet sigtet for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce