Annonce
Erhverv

265 ansatte får gavekort på 1200 kroner til at støtte pressede virksomheder: Der er brug for solidaritet

Det går godt hos Dansk Auto Logik, der nu har givet de 265 ansatte et skattefrit gavekort, der kan bruges til at støtte de pressede brancher inden for oplevelsesindustrien. Direktør Kurt Rath opfordrer de virksomheder, der har vind i sejlene, til at gøre det samme. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
Det skattefrie gavekort er et ekstra skulderklap til de ansatte, der har travlt, lyder det fra direktøren i Dansk Auto Logik. Samtidig håber han, at de virksomheder, der klarer sig godt, vil vise solidaritet med de pressede brancher og udnytte muligheden for at hjælpe oplevelsesindustrien.

Vamdrup: De ansatte får en oplevelse, og Dansk Auto Logik hjælper samtidig med at holde gang i hjulene i mest pressede brancher som restaurationer og hoteller.

Det lå derfor lige til højre benet, at de ansatte hos Dansk Auto Logik skulle have et skattefrit gavekort på 1200 kroner, lyder det fra Kurt Rath, der er administrerende direktør hos biltransportøren, der har hovedsæde i Vamdrup.

Ordningen er en del af en hjælpepakke vedtaget af et flertal i Folketinget og skal hjælpe oplevelsesindustrien, blandt andet restauranter, teatre, hoteller og forlystelser, i gang.

Annonce

For et år siden var direktøren helt overbevist, om at coronakrisen også ville ramme Dansk Auto Logik hårdt, da bilsalget gik i stå. Men efter en voldsom opbremsning, så kom der hurtigt fart på igen. Ved årsskiftet præsenterede selskabet et rekordresultat, og lige nu går det fortsat meget stærkt.

- Driftsmæssigt har vi udnyttet vores kapacitet og lidt til. Det betyder, at vi har en god indtjening. Det betyder, at vi har plads til og behov for at give vores medarbejdere et klap på skulderen. Og når vi kan gøre det, uden der skal betales skat af det, og at vi samtidig kan støtte de brancher, der er hårdt ramt, så lå det lige til højrefoden for os, siger Kurt Rath, der naturligt nok kun at fået positiv respons fra de ansatte.

Kort om Dansk Auto Logik

Dansk Auto Logik er den største autotransportør i Danmark. Virksomheden beskæftiger i dag 265 medarbejdere. Virksomheden er ejet af en fond, der er stiftet af grundlæggeren Bent O. Jørgensen, som stiftede firmaet i 1962.

- Mange af vores ansatte arbejder mange timer, og jeg er da sikker på, at det er en kærkommen lejlighed til at invitere sin bedre halvdel ud.

En beskeden indsats

Direktøren håber nu, at andre virksomheder får øjnene op for muligheden, så man kan støtte de brancher, der er presset til det yderste af pandemien og nedlukninger.

- Vi er i situation, hvor det går godt for nogle virksomheder, og så har vi nogle, hvor det ikke går så godt. Der kan jeg kun opfordre til, at de virksomheder, der klarer sig godt, at de viser lidt solidaritet med de brancher, der har det svært. Med en relativ beskeden indsats kan man her være med til at gøre en forskel, siger Kurt Rath.

Dansk Auto Logik i Vamdrup er ved at drukne i fabriksnye biler, fordi man ikke kan lande en politisk aftale om registreringsafgiften. Virksomheden står bl.a. for transporten af nye biler ud til bilforhandlerne, hvor bilsalget er gået fuldstændig i stå. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

- Vi er ret overbeviste om, at den her løsning med et gavekort vil omsætte sig til noget aktivitet blandt restaurationsmiljøet de steder, hvor vi har kontorer, siger Kurt Rath.

Initiativet med et skattefrit gavekort er et blandt i alt tre initiativer i finansloven, der blev vedtaget i december, som skal stimulere oplevelsesindustrien herhjemme med samlet 750 millioner kroner.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ewii får dobbelt så mange henvendelser om elpriser som for en måned siden - men få vil have fif til at sænke forbruget

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

EfB For abonnenter

Den store EfB-analyse: To trænere, fem anførere, fem målmænd, 34 startere, 21 debutanter og meget mere

Haderslev

Forældre advarede Folketinget: Naturnationalpark bliver no go for vores børn

Esbjerg

Kendt makkerpar åbner ny burgerbar i Esbjerg: Alabama er luksusgrillbar taget ned på jorden

Erhvervsredaktøren: Nu trækker vi lod om den grønne omstilling

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sydjylland

Sådan sammensætter du den gode pensionsordning med en pensionsopsparing

Sydjylland For abonnenter

Ugens pletskud: Stop lige engang

Sønderborg

Aflyste julefrokoster rammer hårdt hos Dorit og hendes kollegaer i presset branche:- Ingen vil risikere at være kilden til et smitteudbrud

Annonce