Annonce
Trekantområdet

27-årig mand stjal vitaminpiller fra Netto

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle: En 27-årig mand fra Aarhus stjal vitaminpiller fra Netto på Olgas Vej tirsdag klokken 19.55.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Tyveriet blev dog opdaget, og butiksvagten den aften satte efter manden og fik standset ham på parkeringspladsen. Manden vristede sig fra vagtens greb og skubbede derefter vagten i brystet. Den 27-årige mand flygtede fra stedet.

Da manden brugte vold til at flygte og beskytte sit udbytte, så fik tyveriet karakter af et røveri ifølge straffeloven.

Politipatruljer ledte efter manden i Vejle, og det lykkedes en hundepatrulje at opspore manden. Ifølge Sydøstjyllands Politi er manden psykisk syg og indlagt til behandling i psykiatrien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter 37 år: Bjarne lukker Tøj og Sport

Annonce