Annonce
Indland

70 kilometer vildsvinehegn er nu færdigbygget: Regningen blev meget billigere end ventet

Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Der blev afsat 80 millioner, men prisen for vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse lander på 45 millioner.

Den sidste del af det knap 70 kilometer lange vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse bliver monteret mandag formiddag.

Det har taget ti måneder at opføre hegnet, der er blevet billigere end forventet.

Der blev afsat 80 millioner kroner til at opføre hegnet, men regningen ender på omkring 45 millioner kroner, oplyser Naturstyrelsen.

- Vi forventer ikke, at hegnet kan holde alle vildsvin ude af Danmark.

- Men det udgør en væsentlig barriere, der sammen med indsatsen med at nedskyde vildsvin vil forhindre, at en bestand af vildsvin etablerer sig herhjemme, siger skovrider Bent Rasmussen, Naturstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Det halvanden meter høje stålhegn, der er monteret på cirka 27.200 stolper, skal være med til at forebygge, at Danmark bliver ramt af den frygtede sygdom afrikansk svinepest.

Sygdommen er for nylig fundet i polske vildsvin bare 80 kilometer fra grænsen til Tyskland.

Frygten er, at vildsvin ved at samle smitten op kan være bærer af sygdommen og sprede den til vildsvin og tamsvin.

Der er iværksat en stribe af initiativer, der skal minimere bestanden af vildsvin herhjemme.

Der er blandt andet indført mulighed for, at jægere kan skyde vildsvin døgnet rundt.

Naturstyrelsen vurderer, at der aktuelt er under 40 vildsvin tilbage i Sønderjylland.

Det er færre end for to år siden, da vurderingen lød på mellem 50 og 100 vildsvin.

Hegnet har mødt stor kritik fra en række grønne organisationer, blandt andre Verdensnaturfonden (WWF) og Danmarks Naturfredningsforening.

De tvivler på, at hegnet vil kunne forhindre svinepest i at nå til Danmark.

Desuden vil hegnet udgøre en barriere for andre dyrs muligheder for at sprede sig over grænsen, påpeger de.

Der er etableret 20 permanente åbninger i vildsvinehegnet ved grænseovergangen og større krydsende vandløb.

Her vil Naturstyrelsen forsøge at hindre vildsvin i at komme ind i Danmark med andre midler, eksempelvis lugte.

Styrelsen vil opsætte vildtkameraer for at følge, hvilke dyr der passerer hegnet og effekten af skræmmemidlerne.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelsen fra Naturstyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

EfB

EfB lejer svensk forsvarsspiller i Malmö

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];