Annonce
Udland

27 dræbt og 200 såret under voldsom uro i New Delhi

Danish Siddiqui/Reuters
Omstridte love vendt mod millioner af muslimer har udløst de værste uroligheder i New Delhi i årtier.
Annonce

Mindst 27 personer er blevet dræbt og over 200 er blevet såret under voldsomme sammenstød mellem hinduer og muslimer i New Delhi i de seneste to døgn.

Under urolighederne, som er de værste i New Delhi i årtier, blev en højttaler på toppen af en minaret revet ned og erstattet med et religiøst hinduflag og et indisk flag.

Samtidig blev mange mennesker tvunget til at flygte fra deres egne hjem, da hele boligkvarterer blev udsat for hærværk. To skoler og en markedsplads, hvor der blev solgt bildæk, blev stukket i brand.

Lokale myndigheder beder om, at der indføres et udgangsforbud, og at militære styrker indsættes.

Det er en ny lov om statsborgerskab, som blev introduceret i december, der har udløst de voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi - og mellem hinduer og muslimer.

Den omstridte lov opfattes som en del af et "hindunationalistisk program" fra premierminister Narendra Modi og hans parti, Bharatiya Janata Party (BJP).

Modi bliver af kritikere beskyldt for at ville gøre Indien til en hindunation, hvor landets 200 millioner muslimer bliver marginaliseret.

Modi manede onsdag til ro, og han sagde, det var vigtigt at få normale tilstande så hurtigt som muligt.

- Fred og harmoni er centrale værdier for os. Jeg appellerer til mine søstre og brødre, sagde Modi.

Indiens regering har tidligere ophævet en paragraf i forfatningen, som gennem årtier har givet Kashmir en særlig status i form af autonomi.

Lærere fra universiteter, erhvervsleder og aktivister var blandt hundredvis af anholdte sidste år, da det kom til store demonstrationer mod politikken i Kashmir.

Formålet med at fratage Kashmir den særlige status er at integrere det urolige område med muslimsk flertal i det øvrige Indien.

Både Indien og Pakistan gør krav på hele regionen Kashmir, og den ændrede status har været med til at forstærke den spændte situation i landet.

Paragraffen har hidtil forhindret indere - og her i særlig grad hinduer - i at bosætte sig i delstaten Jammu og Kashmir. Det er nu blevet muligt.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Esbjerg

Havneordfører besøgte Esbjerg Havn

Danmark

Bekymrede beboere i Vollsmose tog imod justitsministeren og Odense-borgmester: Hvem er det næste offer?

Annonce