Annonce
Esbjerg

27 elever begynder i kommunens klasser for ordblinde

Skolelederen er glad for antallet af ansøgninger til ordblindeklasserne på Spangsbjergskolen Cosmos, selvom der gerne må komme flere til 9. klassen. Her er der indtil videre kun tilmeldt 6 elever. Arkivfoto
Den første tidsfrist er overskredet for at tilmelde sit barn Esbjerg Kommunes nye ordblindeklasser på Spangsbjergskolen Cosmos. Alle pladser er endnu ikke besat, og derfor kan man stadig ansøge om at blive optaget i en af klasserne for ordblinde elever.

Esbjerg Kommune: Ordblinde elever fra 7., 8. og 9. klasserne bliver i det nye skoleåret samlet på Spangsbjergskolen Cosmos. Her har Esbjerg Kommune valgt at oprette en klasse på hver af de tre årgange med udelukkende ordblinde elever.

Nu har Spangsbjergskolen Cosmos modtaget ansøgninger fra kommende elever, og kan derfor fortælle, hvor mange elever hver klasse vil få.

- På nuværende tidspunkt bliver der 14 elever på 7. årgang, 7 elever på 8. årgang og 6 elever på 9. årgang. Vi er godt tilfredse med antallet af ansøgninger, og vi er glade for, at vi kan komme i gang på alle tre årgange. Vi har endnu ikke lukket for tilmeldingen, men vi har haft den første frist i tilfælde af, at der var for mange ansøgere. Men det betyder, at man stadig kan nå at sende en ansøgning om optag til en af klasserne, siger Morten Mærsk Schmidt, skoleleder for Cosmosskolerne.

I hver klasse må der maksimalt være 16 elever.

Annonce

Tonede linjer

  • Ordblinde elever fra 7., 8. og 9. klasserne bliver efter sommerferien samlet i tonede linjer på Spangsbjergskolen Cosmos.
  • Her er der plads til maksimalt 16 elever i hver klasse.
  • Lige nu er der tilmeldt 14 elever i 7. klasse, 7 elever i 8. klasse og 6 elever i 9. klasse.
  • Den 18. juni vil der være fælles introduktionsarrangement for de ordblinde elever på Spangsbjergskolen Cosmos.

Kurser og kompetenceudvikling

Selvom næste skoleår begynder om knap to måneder, er der endnu ikke en fastlagt plan over undervisningen for de kommende elever.

- Undervisningen er stadigvæk i planlægningsfasen. Men vi har blandt andet fået vejledning af kommunens ordblinderådgivere og ordblinde.dk om, hvad der skal til for at opkvalificere vores lærere til at undervise ordblinde elever. Derfor får lærerne et kursus lige efter sommerferien, og over tid vil der være kompetenceudvikling, så lærerne kommer på flere kurser. Den løsning er jeg på ingen måde bekymret for, da det er kompetente lærere, som virkelig brænder for opgaven, siger Morten Mærsk Schmidt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce