Annonce
Billund

27 millioner kroner: Så mange penge har menighedsrådene i Billund Kommune

De fleste af Grindsted menighedsråds penge går til lønninger, og også her må der spares, da indtægterne falder. Det er blandt andet derfor, at finansieringen af et nyt klokkespil til Grindsted Kirke ikke kan findes i menighedsrådets nuværende budget. Der skal findes fonde. Arkivfoto
Menighedsrådene i Billund kommune har i år godt 27 millioner kroner til rådighed. De fleste går dog til løn. Samtidig kæmper menighedsrådene med faldende indtægter. Det betyder besparelser.

Billund Kommune: Det er ikke småpenge, som de frivillige i menighedsrådene skal fordele. I Billund Kommune har de ni menighedsråd hele 27,2 millioner kroner til rådighed.

De penge dækker alt fra vedligehold af kirker, drift af kirkegårde, vedligehold af præsteboliger og kirkelige aktiviteter - samt løn til gravere, kordegne med flere. Faktisk udgør lønninger en meget stor del af menighedsrådene budget, 65-70 procent, vurderer provstisekretær Claus Jørgen Skovbjerg.

I Grindsted når tallet dog helt op på omkring 85 procent, vurderer Lone Ovesen, formand for Grindsted menighedsråd, der er arbejdsgiver for cirka 30 ansatte og har kommunens største budget.


Vi har lavet mange spareøvelser, og hvis vi skal blive ved med det, så kommer det til at gøre rigtig ondt.

Lone Ovesen, formand for Grindsted Menighedsråd


Grindsted menighedsråd har ifølge provstiet i 2020 godt ni millioner kroner, hvoraf de omkring otte altså er gået til lønninger. Den resterende million kroner er fordelt på blandt andet gudstjenester og andre kirkelige handlinger, kirkegårdsdrift samt vedligehold af de tre præsteboliger i Grindsted.

Annonce

Dyr kalkning

- Når vi skal have kirken i Grindsted kalket ude og inde, er det en udgift på omkring 800.000 kroner, siger Lone Ovesen, som derfor ikke synes, det har været nemt at få pengene til at række

Når det ved første øjekast ser ud, som om menighedsrådet i Grindsted har over ni millioner kroner til rådighed, dækker det tal altså over, at der reelt er en million kroner, som de i menighedsrådet kan forvalte. Resten er løn.

Menighedsrådenes penge

Så meget har menighedsrådene til rådighed i 2020 og så mangle medlemmer har de enkelte sogne:

Vorbasse-Skjoldbjerg: 2.864.555 (1.898 medlemmer)

Hejnsvig: 2.324.113 (1.491 medlemmer)

Vesterhede: 1.240.033 (339 medlemmer)

Stenderup: 1.529.609 (852 medlemmer)

Nollund-Urup: 1.003.124 (481 medlemmer)

Grindsted: 9.360.087 (8.210 medlemmer)

Grene: 4.871.437 (5.501 medlemmer)

Filskov: 1.486.008 (924 medlemmer)

Sønder Omme: 2.540.911 (2.038 medlemmer)

Af de beløb går cirka 30 procent til henholdsvis kirkelige aktiviteter (gudstjenester, foredrag og arrangementer) og til drift af kirkegårdene.

Cirka 15 procent går til vedligehold af kirker og sognehuse., 14 procent går til administration, otte procent til afdrag på anlægslån (til kirke- og præstegårdsistandsættelser), to procent er renteudgifter på anlægslån og en procent løbende vedligehold af præsteboliger.

Intet tyder på, at menighedsrådet i Grindsted eller andre steder får mere at gøre godt med. Tværtimod vurderer provstisekretær Claus Skovbjerg, at menighedsrådenes indtægter vil falde med seks- syv procent næste år. Det skyldes fortrinsvis faldende skatteindtægter, altså færre medlemmer.

Annonce

Menighedsrådet må spare

For Grindsteds vedkommende har de faldende indtægter gennem de senere år betydet besparelser på flere millioner kroner.

Fakta: Hvad er et menighedsråd?

Frem mod valgforsamlingerne den 15. september - den nye måde, som menighedsrådene skal vælges på - sætter redaktionen fokus på, hvad et menighedsråd laver, og taler med nogle af dem, der sidder i dem.

- Vi har lavet mange spareøvelser, og hvis vi skal blive ved med det, så kommer det til at gøre rigtig ondt. Vi har aktuelt ledige stillinger, som vi ikke tør genbesætte, siger Lone Ovesen.

I Grindsted har menighedsrådet i 2019 sparet en million kroner, i 2020 700.000 kroner og forventer i 2021 at skulle spare yderlige 600.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce