Annonce
112

28-årig varetægtsfængslet i fire uger efter hjemmerøverier

Dørene blev lukkede, fordi der muligvis er en medgerningsmand på fri fod.

Kolding: Den 28-årige mand i midten af retssalen gaber højlydt. Flere gange. Han virker ikke synderligt interesseret i at være der.

Men det var han altså tvunget til. Den 28-årige var nemlig blevet anholdt klokken 09.50 onsdag, og først på eftermiddagen blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Den 28-årige var endt i retten, fordi han er blevet sigtet for at have begået to hjemmerøverier. Det ene skulle ifølge sigtelsen, som anklager Susan Nielsen læste op, have fundet sted den 9. januar. Her skulle den 28-årige have brudt ind på hos en person, der bor på Knud Hansens Vej og truet sig til at få udleveret cigaretter og en mobiltelefon.

Ifølge sigtelsen truede den 28-årige med at slå beboeren, lige som han også sagde, at han ville have udleveret 10 gram narko, som han vidste, at beboeren var i besiddelse af.

To dage senere brød den 28-årige igen ind hos beboeren på Knud Hansens Vej. Her truede han sit til en halskæde til en værdi af 68.000 kroner, 60 euro og et ur.

Den 28-årige erkendte forholdene.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre. Susan Nielsen oplyser, at den 28-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce