Annonce
Haderslev

29-årig kvinde dømt for at brænde sit eget hjem af

Branden i Skolevej 2 den 8. februar var påsat af beboeren selv, har retten fastslået. Huset er nu revet ned. Arkivfoto: Jacob Schultz

Retten var ikke i tvivl om, at det var beboeren selv, som i februar i år satte ild til sit lejede hus på Skolevej.

NUSTRUP: 15 måneders fængsel lød dommen på, da en 29-årig kvinde onsdag blev fundet skyldig i brandstiftelse i sit hjem på Skolevej 2. Men hun kunne efter retsmødet tage med sin familie hjem og holde jul.

For dommen blev gjort delvist betinget. Kun de tre måneder blev gjort ubetinget, og dommer Hanne Sofie Christensen mente, det gik lige op med de godt to måneder, den 29-årige har siddet varetægtsfængslet.

Det sidste års fængsel blev gjort betinget, mod at kvinden ikke begår noget strafbart inden for de næste to år. I den periode skal hun også være under tilsyn af Kriminalforsorgen.

Og så skal hun inden for det næste år udføre 200 timers ulønnet samfundstjeneste.

Indenfor 14 dage skal hun desuden betale 1.109.815 kroner i erstatning til Topdanmark. Penge hun ikke har.

Annonce

Ingen anden har interesse i at brænde det her hus.

Dommer Hanne Sofie Christensen

Sagen kort

Branden i Skolegade 2 blev opdaget den 8. februar klokken 02.25 af en chauffør i en saltspreder. Retten afgjorde, at den 29-årige selv havde antændt branden måske så tidligt som klokken 23.30. Strømmen var gået på grund af en kortslutning mellem klokken 01 og 01.15 forårsaget af branden, ved at isoleringen på nogle ledningerne i loftet var smeltet. Han havde beregnet, at branden kunne være påsat 41-47 minutter tidligere, hvis der var tale en "standard" brand. Men det kunne også være både lidt tidligere eller lidt senere. En brand i køkkenet den 21. januar var der ikke rejst tiltale for, men anklageren sagde i sin procedure, at "nu viser det sig, at den brand også var mistænkelig og måske påsat". Og hun tilføjede om de fem arnesteder ved branden den 8. februar; "det kan være fordi, man tre uger før havde forsøgt sig med en brand, der var gået ud".

Tårerne fik frit løb

Men den 29-årige kvinde stortudede efter dommen. Hendes sidste ord var da også:

- Jeg har ikke gjort det.

Efter en kort konsultation med sin forsvarer Mira Kirstine Tøfting Jensen ankede hun til frifindelse og eventuelt formildelse. Også flere af hendes familiemedlemmer lod tårerne rulle, og konstaterede at det var justitsmord.

- Det sker ikke i Danmark sådan noget, sagde hendes mor.

Men domsmandsretten var enig i, at den 29-årige var gerningsmanden bag den påsatte brand.

- Ingen anden har interesse i at brænde det her hus, konstaterede Hanne Sofie Christensen.

Retten mente desuden, at den 29-årige befandt sig i en "krisesituation" på gerningstidspunktet og havde problemer i sit kæresteforhold.

Loyalitetskonflikt

Men helt afgørende var en kammerat/vens vidneudsagn om, at hun havde fortalt ham, dels at hun planlagde at sætte ild til huset, og dels efterfølgende to gange bekræftede, at hun havde gjort det, og den ene gang én uge efter branden udførligt havde fortalt om, hvordan hun anlagde de fem arnesteder.

Det mente retten ikke, at han selv havde fundet på.

- Vi kan ikke se nogen grund til, at han skulle gøre noget så ualmindeligt ondskabsfuldt. Han har været i en loyalitetskonflikt, sagde Hanne Sofie Christensen.

Anklager Trine Schjødt havde som udgangspunkt bedt om en ubetinget dom på halvandet års fængsel, og gjorde klar til at begære den 29-årige fortsat varetægtsfængslet, til hun kunne afsone. Så der kan også komme en anke fra anklagemyndigheden.

Men hun foreslog dog også en delvist betinget dom med samfundstjeneste, hvor kun seks måneder skulle afsones. Retssagen varede tre dage.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Vejen

Aftenhøjskole med brasiliansk fokus

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce