Annonce
112

29-årig spritbilist havde narkosælger på passagersædet

Arkivfoto: Lars Juul

Kolding: Klokken 20.10 lørdag aften standsede betjente en bil fra en 29-årig mand fra Kolding. Manden blev standset, fordi politiet kunne genkende ham, som en der ved flere lejligheder har kørt bil, mens han han har fået frataget sit kørekort. Lørdag aften var endnu en gentagelse, men denne gang beslaglagde betjente mandens bil, så han ikke kan gøre det igen.

Den 29-årige blev derudover sigtet for at være påvirket af henholdsvis alkohol og narkotika, så det gav sammenlagt tre forhold.

Passageren i bilen var en 19-årig mand fra Kolding og han sad med en taske fyldt med 45 gram hashmix og fem gram hash i salgsposer. Det gav en sigtelse for salg af narkotika. Samtidig var den 19-årige i besiddelse af et kanonslag, en foldekniv og et knojern, så han blev sigtet også for våbenbesiddelse.

Senere samme aften stødte betjentene på den 19-årige igen. Her var han i besiddelse af tre gram skunk og et gram hash, hvilket medførte endnu en sigtelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce