Annonce
Esbjerg

Se billederne: 3.000 gæster mødte verdens største på Esbjerg Havn

Omkring 3.000 esbjergensere valgte at besøge Esbjerg Havn i løbet af fredagen. Her kunne de blandt andet møde verdens største mobile havnekran. Foto: Esbjerg Havn
Det blev markeret med maner og mange gæster, da verdens største mobile havnekran blev markeret med Åben Havn i Esbjerg.

Esbjerg: Med en kampvægt på lige under 800 tons var det en markant skikkelse, der fredag eftermiddag havde sit indtog på Esbjerg Havn, og verdens største mobile havnekran trak da også esbjergenserne af huse.

Således var omkring 3.000 gæster på besøg til åben havn, hvor borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) havde fornøjelsen af at klippe den kraftige jernkæde, der markerede, at Esbjerg Havn nu er indehaver af en LHM 800 Liebherr.

- Jeg har jo fornøjelsen af at hilse på mange af de nye tilflyttere, som slår sig ned i Esbjerg Kommune. Men det er alligevel første gang, at jeg byder velkommen til sådan en sværvægter. Man kan godt føle sig en anelse lille i dette ret eksklusive selskab. Der findes nemlig kun 12 kraner af denne type i hele verden, lød det muntert fra borgmesteren.

Også værten for arrangementet satte et par ord på, hvad den nye kran rent faktisk vil betyde for Esbjerg Havn:

- En kran af den størrelse giver os helt andre muligheder, hvor vi kan håndtere gods, der typisk går til store terminaler som Hamburg og Bremerhaven. Vi har nu en større kapacitet, da vi er den eneste havn i Vesteuropa med en kran i den her størrelse og det åbner selvfølgelig for nye forretningsmuligheder, konkluderede havnedirektør Dennis Jul Pedersen.

Annonce
Spidserne var også til åben kran på havnen. Fra venstre er det Henrik Theilgaard, teknisk direktør, Esbjerg Havn, John Snedker (S), byrådsmedlem og medlem ag havnens bestyrelse, havnedirektør Dennis Jul Pedersen, borgmester og medlem af havnebestyrelsen, Jesper Frost Rasmussen (V) og kommunaldirektør Rikke Vestergaard. Foto: Esbjerg Havn
Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) fik æren af klippe lænken - og så var der åben kran. Foto: Esbjerg Havn
Esbjerg Havn inviterede fredag til åben havn for at fremvise den nye kran, som er verdens største af sin slags. Foto: Esbjerg Havn
Esbjerg Havn inviterede fredag til åben havn for at fremvise den nye kran, som er verdens største af sin slags. Foto: Esbjerg Havn
Esbjerg Havn inviterede fredag til åben havn for at fremvise den nye kran, som er verdens største af sin slags. Foto: Esbjerg Havn
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce