Annonce
Tarm

3. december-nissen: - Jeg har taget dykkercertifikat på Oslofjorden i vintertiden med is på fjorden

Hvem kan denne kvinde være? Foto: Jørgen Kirk
Dagens Nisse glæder sig allermest til, at hun skal have et barnebarn mere.

Hver dag indtil jul kan du gætte på, hvem der gemmer sig bag nissemasken.

Annonce
Charlotte Svarrer. Foto: Jørgen Kirk

Hvor bor du?

Jeg bor uden for byskiltet i Lem St.

Beskriv udsigten fra din hoveddør?

Jeg kigger ud på indkørslen til vores hus, hvor der også er en relativ befærdet vej, som går lige forbi os. Vejen generer os ikke, og jeg glædes over, at jeg også ser tre driftige virksomheder, der også sørger for, at der ser pænt ud, når man kører ind i byen.

Hvad arbejder du med?

Jeg har i år været ansat inden for voksenhandicapområdet i 25 år.

Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Lad mig sige, at det nok er lidt mere end 37 timer.

Hvad spiser du juleaften?

Jeg spiser som regel and, hvide og brune kartofler, rødkål og gammeldags hvidkål. Og så skal der også helst være frikadeller til børnene. Risalamande og kirsebærsovs til dessert. Jeg er nok meget traditionsbunden, så det er helt, som da jeg selv var barn i det sønderjyske.

Hvad kan gøre dig helt glad i låget?

Det første, jeg tænker på, er mit barnebarn. En dag sammen med hende bringer så mange smil frem, og det er guld at være bedsteforældre. Generelt er det bare skønt, når vi laver noget sammen som familie. Jeg bliver også glad i låget, når jeg er en del af fællesskaber. Jeg var med til at starte håndbolden op for mennesker med udviklingshandicap i Skjern Håndbold, er stadig træner og sidder i breddeudvalget i Parasport Danmark.

Hvordan ville andre beskrive dig?

Det kommer jo nok an på, hvem man spørger. Men for nylig var der, i en særlig anledning, nogle som beskrev mig, og her fik jeg ord som engageret, arbejdshest, loyal, omstillingsparat og omsorgsfuld med på vejen.

Hvad ved folk ikke om dig?

At jeg har taget dykkercertifikat på Oslofjorden i vintertiden med is på fjorden, og at jeg har dykket på skibsvrag i Norge. Det var i 1980’erne, og jeg fik set havbunden med dens farver og fisk.

Hvad glæder du dig mest til i det nye år?

Jeg glæder mig allermest til, at jeg skal have et barnebarn mere. Men kalenderen fyldes også med besøg hos venner, ture med veninder og arbejdsdage i et fællesskab, hvor vi sammen når rigtig meget rundt hos hinanden. Idrætsfestival i Frederikshavn som frivillig er også i kalenderen. Jeg glæder mig generelt meget over hverdagen og er ret impulsiv. Det handler ofte også om at gribe mulighederne, når de opstår.

SE ALLE DAGENS NISSER - OG HVEM DAGENS NISSE VAR - HER

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung mand kørte alt for hurtigt

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

112

Fårenes læskur udbrændte

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];