Annoncørbetalt indhold

3 grunde til at udskifte dine døre eller vinduer

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Sniger kulden sig hurtigt ind på dit hjem, når vinteren nærmer sig? Så er det måske værd at overveje, om det kan betale sig for dig med en udskiftning af dine døre eller vinduer.

Lavenergidøre og lavenergivinduer kan faktisk give dig mærkbare besparelser på din månedlige varmeregning. Med et øget fokus på varmeforbrug og klimavenlighed, kan det også være en ganske fornuftig investering for dig at skifte til moderne lavenergivinduer- eller døre.

Annonce

Men hvornår er det tid til at skifte dine vinduer eller døre? Det kan nemlig også være en betydelig udgift at udskifte dine vinduer, så derfor skal du naturligvis ikke udskifte vinduer uden en god grund eller to. Her er tre gode indikationer på, at dine vinduer er klar til en udskiftning:

1.Du mærker kulde og træk fra vinduet

Hvis du holder en hånd foran vinduet og mærker træk eller meget kulde, så kan det være tegn på, at dine vinduer ikke er gode nok.

Ældre vinduer består ofte af ét enkelt lag glas, hvorimod nyere vinduer kan have op til tre lag glas. Jo tykkere glasset er, jo bedre er isoleringsevnen også. Samtidig kan vinduer med flere lag glas have en lyddæmpende effekt, hvis du gerne vil dæmpe gener fra eksempelvis trafikstøj.

Udover at træk og kulde fra et lukket vindue kan være generende for dit indeklima, så kan det også sætte din radiator på overarbejde. Det kræver naturligvis, at der bruges mere varme til at få en god stuetemperatur i din bolig.

2.Der går råd i træet

Hvis der begynder at gå råd i træet i dine vinduesrammer, så er dine vinduer måske også ved at være udtjente.

Du kan tjekke træets tilstand ved at kontrollere det med en hård genstand, for eksempel en skruetrækker. Hvis skruetrækkeren kan gennembore træet, så tyder det på, at der er gået råd i din vinduesramme.

3.Du vil have vedligeholdelsesfri vinduer

Ældre vinduer og døre er ofte lavet med en ramme i træ. Træ er et flot materiale, men det kræver grundig vedligeholdelse, som kan være et stort arbejde.

Træ skal males og efterses jævnligt, fordi det er udsat for fugt, vejr og vind. Nyere vinduer har som regel en udvendig ramme i aluminium. Aluminium er meget slidstærkt, og det skal hverken males eller slibes.

Hvis du er i tvivl, om dine gamle vinduer er klar til en udskiftning, kan du spørge en fagmand til råds. Det er også en mulighed blot at udskifte glasset i vinduet med en energivenlig rude.

Vi håber i hvert fald, at du er blevet mere afklaret om, du står over for en udskiftning af dine vinduer.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.