Annonce
Erhverv

3 fortsætter med at lokke flere kunder ind i butikken

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kampen om de danske mobilkunder fortsætter. Mens Telia mistede kunder i tredje kvartal, høster 3 flere.

I juli, august og september kunne teleselskabet 3, der også ejer Oister, byde 18.000 nye kunder velkommen.

Det skriver selskabet om sit regnskab for tredje kvartal 2019 i en pressemeddelelse fredag morgen.

De nye kunder betyder, at selskabet ved udgangen af kvartalet har 1.405.000 mobilabonnenter. Det er syv procent flere kunder siden sidste år.

Teleselskabet omsatte for 684 millioner kroner i tredje kvartal, hvor 466 millioner kroner kom fra serviceomsætningen.

Driftsresultatet for tredje kvartal endte på 190 millioner kroner.

I andet kvartal fik teleselskabet lokket 30.000 flere kunder ind i forretningen, hvilket udgjorde en stigning på to procent.

Det sker, selv om der er rift om de danske mobilkunder.

Torsdag kom Telia Danmark med sit regnskab for tredje kvartal, der viser, at selskabet har haft tilbagegang i antallet af abonnenter.

Telia havde i tredje kvartal 1.429.000 kunder, hvilet er cirka en procent lavere end selskabets 1.444.000 mobilabonnenter i samme periode sidste år.

Derudover faldt antallet af danske kunder i forhold til tv- og bredbåndsløsninger i tredje kvartal sammenlignet med sidste år.

Det var med til at give selskabet en omsætning i kvartalet på 970 millioner kroner mod 1100 millioner kroner i det sammenlignelige kvartal året før.

Omsætningen har bevæget sig ned sammen med kundetallet, men Telia kan trods alt glæde sig over et overskud på 199 millioner kroner i tredje kvartal.

Det er omkring 60 millioner kroner højere end samme kvartal sidste år. Ifølge selskabet skyldes det et løbende fokus på at være mere effektiv og forbedre evnen til at tjene penge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce