Annonce
Tønder

3 skarpe til Philip

- Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke tilhører Støjberg-fløjen i Venstre, siger folketingskandidat Philip Tietje. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Hvad er valgets vigtigste tema?

- Det vigtigste tema er Danmark i balance. Hele Danmarks vækst skal være jævnt fordelt, og det nytter ikke noget, at alt bliver rykket til de store byer. Nummer to er helt klart klimaet. Det er helt vildt, som den debat er vokset på to år. Der er sket et kvantespring, og mange vælgere kræver et svar på det nu.

Hvorfor stiller du op?

- Jeg stiller op for at gøre en forskel. Jeg tror, jeg kan bidrage til noget, for grænselandet har brug for en stærk, borgerlig stemme med et europæisk udsyn. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke tilhører Støjberg-fløjen i Venstre, og jeg er faktisk ked af, at Sønderjylland er blevet udråbt som "det gule Danmark". Jeg tror mere på positiv borgerlighed: At vi kan snakke tingene op og gå ud med viljen til at finde løsninger. Vi skal se potentiale i stedet for udfordringer.

Hvad er dine mærkesager?

- Vækst og udvikling i grænselandet. Vi skal positivt gøre noget for klimaet, og så skal vi have en fornuftig og retfærdig udlændingepolitik, der er sådan, at vi også kan se hinanden i øjnene uden at få dårlig samvittighed.

Annonce
Philip Tietje. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce