Annonce
Erhverv

Ekspanderer midt i krisetid: 30 år gammel virksomhed rykker ned til grænsen

Jørgen Romme er medejer af Pro-Consult og afdelingschef i Vejle. Snart skal han være med til at starte en ny afdeling i Padborg. Foto: Pro-Consult
Virksomheden Pro-Consult har valgt at åbne en afdeling i Padborg fremfor Sønderborg på grund af beliggenheden.
Annonce

Padborg: Det er nok de færreste virksomheder i Danmark, der på grund af coronakrisen går med planer om at ekspandere, men det gælder ikke for virksomheden Pro-Consult, der har afdelinger i Vejle, Viby Sjælland og Sverige.

Pro-Consult, der har specialiseret sig i at udføre reparationer og at sælge reservedele til primært produktionsvirksomheder, har nemlig besluttet sig for at udvide med en afdeling i Padborg.

- Vi har valgt Padborg, fordi vi allerede har mange sønderjyske virksomheder som kunder, og dem vil vi gerne tættere på. Det gælder også i Nordtyskland, siger Jørgen Romme, der er medejer af Pro-Consult og afdelingschef i Vejle.

Blandt de store af kunderne i det sønderjyske tæller Danfoss, og Pro-Consult har da også overvejet, at det skulle være i Sønderborg, der blev åbnet en ny afdeling.

- Valget faldt dog på Padborg fremfor Sønderborg på grund af den gode beliggenhed tæt ved motorvejen, siger Jørgen Romme.

Vi tror på, at virksomhederne kommer op at køre igen.

Jørgen Romme, Pro-Consult

Annonce

Går imod strømmen

Teknikerne hos Pro-Consult står klar med en hjælpende hånd, hvis produktionen står stille hos en virksomhed på grund af nedbrud, og 80 procent af arbejdsopgaverne består i at udføre reparationer. De sidste 20 procent består i at skaffe reservedele til produktionsvirksomhederne. Det har givet ekstra travlhed under den aktuelle coronakrise.

- Under coronakrisen har vi hjulpet flere virksomheder, der ikke har kunnet få reservedele hjem fra udlandet. Vi har samarbejdspartnere i hele verden, og så er vores styrke, at vi har et stort lager af reservedele, siger Jørgen Romme.

Pro-Consult har dog ikke lige så travlt som sidste sommer, men alligevel har man valgt at ekspandere med en ny afdeling tæt ved den dansk-tyske grænse.

- Vi tror på, at virksomhederne kommer op at køre igen, siger Jørgen Romme, der regner med at kunne åbne afdelingen i Padborg i august.

Annonce

Hænger ikke på træerne

Pro-Consult får 171 kvadratmeter at boltre sig på på Hermesvej i Padborg, der kommer til at indeholde lager og kontor. Virksomheden, der havde 30 års jubilæum sidste år og har 25 ansatte, er lige nu i gang med at søge personale til den nye afdeling.

- Vi starter op med to teknikere i Padborg, men de hænger desværre ikke på træerne. Om tre år er det så planen, at vi har seks teknikere ansat, siger Jørgen Romme.

Pro-Consult

Pro-Consult er en reparations- og salgsvirksomhed med speciale i industrielektronik.

Virksomheden har eksisteret i mere end 30 år og har afdelinger i både Viby Sjælland, Vejle og Sverige og snart også i Padborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-sportschef gav grønt lys til at starte festen

Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce