Annonce
Indland

30.000 danske bilister er havnet i EU-register efter ny lov

Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Siden juli har det været muligt for udenlandske myndigheder at sende fartbøder direkte til danske bilister.

Tre måneder efter at et nyt europæisk samarbejde har gjort det muligt for EU-lande at sende bøder direkte hjem til danske bilister, er over 30.000 danskere blevet registreret i forbindelse med forseelser i Europa.

Langt størstedelen af forseelserne omhandler hastighedsoverskridelser.

Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet, som Gjensidige Forsikring har fået udleveret.

1. juli trådte et nyt EU-direktiv i kraft herhjemme, hvor udenlandske myndigheder nu kan sende bøder direkte hjem til danske bilister, der har overtrådt trafikregler i andre EU-lande.

Tidligere skulle de øvrige EU-lande først kontakte de danske myndigheder, der skulle sende bøden videre.

Den proces samt en bagatelgrænse på bøder på under 520 kroner, gjorde at danske bilister ofte kunne slippe udenom at betale.

Det nye samarbejde er positivt for trafiksikkerheden i EU, siger skadedirektør i Gjensidige Forsikring Henrik Sagild.

- Det er præcis ligeså farligt at køre for stærkt eller uden sele i andre lande, som det er i Danmark, og derfor skal man følge reglerne på samme måde som herhjemme - både for sin egen og for ens medtrafikanters skyld, siger Henrik Sagild.

Det er i alt 21 EU-lande, der har adgang til andre EU-landes motorregistre.

Størstedelen af forseelserne i det danske register er sket i Tyskland, der tegner sig for lidt over 20.000 opslag.

Også bilejernes interesseorganisation, FDM, er positive over den nye lov, der også gør det muligt for de danske myndigheder at sanktionere udlændinge.

- Det betyder, at bøderne rent faktisk bliver sendt på tværs af landegrænser, og danskerne ikke længere kører for stærkt risikofrit i udlandet, og omvendt bliver udlændinge herhjemme også ramt.

- I sidste ende højner det trafiksikkerheden, siger juridisk konsulent ved FDM, Dennis Lange.

Han kan dog ikke svare på, hvorvidt 30.000 danskere, der er blevet registreret, er mange eller få.

- Der har været et mørketal, fordi den gamle ordning ikke fungerede. Håbet er, at antallet af forseelser vil på sigt falde, fordi man ikke længere kan bryde loven i udlandet risikofrit, siger Dennis Lange

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce