Open Air er i gang: Her er de kolde overfor de glohede temperaturer

Varde: Det skal altid lige begynde. Hele vejen ind igennem Arnbjerg bliver der krammet og råbt hej.

Byen ved det, torsdag kunne Sweet høres helt til Sig og Janderup, og nu er det den egentlige Open Air, der går i gang.

Johnny Madsen, ham med det fedtede hår fra Fanø, er sat til at trække folk ind til scenen, og det kan han. Lynhurtigt bliver der tæt på bænkerækkerne, hvor folk senere vil stå og svaje og synge i kor. Stemningen er ved at være der, og med et glas cola i hånden fortryder Rasmus Hede Jensen allerede, at han har sagt ja til at være et andet sted i aften.

- Jeg skal køre lige om lidt. Så kommer jeg til Open Air i morgen. Men lige nu fortryder jeg, at jeg har sagt ja til det andet. Lige nu har jeg ikke lyst til at være et andet sted, siger han.

Han er vokset op i Varde, 20 år gammel, i lære som murer i Sig og i år er hans tredje Open Air.

- Open Air er weekenden, hvor hele byen samles og fester og får noget at drikke. Det er fællesskab med vennerne, siger han.

Rasmus Hede Jensen er med andre ord næste generation, dem som der hele tiden kommer nye af til den fest, formand Torben Lehmann og kammeraterne fik sat i gang for 41 år siden.

I dag er Open Air ikke længere en fest for formanden selv. Han spillede selv med The Glam som opvarmning til Sweet torsdag, og bagefter fik han da en øl. Men fredag og lørdag, er han på arbejde.

- Min rolle er at være brandslukker, siger han i formandens vogn nede bag scenen.

Brandslukker forstået som ham, der tager sig af de uløselige problemer. For 30-31 grader fredag aften, er han kold overfor.

- Det er ingenting. Sidste år var her varmt. Da havde vi haft tre ugers tørke op til, så vi måtte sprøjte brandhæmmer på det flis, vi spreder ud, og da vi var på scenen med The Crash, gik lyset ud i de displays, der er i fodpedalerne og mixerpulten. Simpelthen på grund af varme, siger han og fortsætter:

- Og så regnede det sidste år. Ligesom de to foregående år. Vi har jo drømt om en Open Air uden regn.

De ni Røde Kors Samaritter, der er på pladsen under hele Open Air, frygter heller ikke varmen. De har masser af vand med, en del vil blive brugt til at hælde over de få, der måske bliver overophedet, men Open Air plejer at forløbe roligt.

- Det er et modent publikum, og så er det kun to dage i træk, siger David Christensen, formand for gruppen.

Maria Lykke Nielsen på 15 år er en af dem, man må formode ikke får brug for hjælp fra samaritterne. Hun har nemlig kyssesyge, og det giver forhøjede levertal, så hun kan ikke drikke alkohol til årets Open Air.

Hun har også et overrevet korsbånd og to sammensyede meniskener og går på krykker.

- Jeg har en aftale med min mor om, at jeg bare skal ringe, så henter hun mig, siger hun.

Blive væk var ikke en mulighed, for Open Air er en fest for alle vennerne fra den 9. klasse på Brorsonskolen, de lige har afsluttet før ferien.

Brian Callesen, der har fundet en god plads på bænkene sammen med svigerfamilien, skal stå i bar lidt senere, så han skal også holde igen med alkoholen. Til gengæld kan resten af familien slå sig løs, for de har ydet deres med at stille op til Open Air fra mandag til torsdag.

- Vi har i hvert fald været med i 20 år som hjælpere. Det begyndte med at én fra familien kom med, og så kom vi andre også. Vi har også nogen, der står i bar lige nu, siger Betina Hallen.

Hendes far på 78 sidder lidt længere henne, for én gang frivillig til Open Air, altid frivillig.

Vicki Thykær kommer løbende ind i sidste øjeblik til Johnny Madsen. Hun er fra Bramming og det er kun hendes andet Open Air.

- Min bror er tømrer, og hans makker er fra Varde, så de har været til Open Air en del år sammen. Sidste år kom jeg med, og det bliver jeg ved med. Det er stemningen, hele måden, det er bygget op på. At det veksler mellem de to scener – det er virkelig én stor havefest, siger hun.