Annonce
Udland

30 er døde og knap 150 andre savnes efter bådulykke i DRCongo

Luke Dennison/Ritzau Scanpix
Myndighederne vurderer, at der var mindst 350 passagerer om bord. Kun 183 er hidtil reddet, siger borgmester.

Mindst 30 mennesker har mistet livet i en bådulykke på en sø i den vestlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo). Knap 150 andre savnes.

Det oplyser borgmesteren i byen Inongo, Simon Mbo Wemba.

- Indtil videre har vi bjærget 30 lig. 12 kvinder, 11 børn og 7 mænd, siger borgmesteren søndag.

Han tilføjer, at der var flere end 350 passagerer om bord på båden, da den sank lørdag aften på søen Mai-Ndombe.

Hidtil er 183 af disse blevet reddet.

- Dødstallet er stadig foreløbigt, siger borgmester Simon Mbo Wemba.

Han fortæller videre, at det kan være svært at kende det nøjagtige passagertal, da flere passagerer kan være illegale migranter.

Bådulykker er ikke ualmindelige på søer og floder i DRCongo. Ulykkerne er typisk forårsaget af for mange passagerer og for megen last om bord.

Ofte ender dødstallet højt, fordi der ikke er redningsveste om bord, og fordi mange congolesere ikke kan svømme.

I april døde mindst 167 mennesker i to ulykker, der fik præsident Felix Tshisekedi til at gøre det obligatorisk for alle både at have redningskranse om bord.

I en anden alvorlig ulykke i nyere tid døde mellem 100 og 150 mennesker, da en færge sank ved kajen i byen Goma på Kivu-søen i maj 2001.

Ulykken skete, da en masse mennesker skyndte sig om bord på færgen på samme tid for at undgå et kraftigt regnskyl.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce